Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Det interessante Forhold, at alle Tæerne paa Underfladen
af deres yderste Ende ere forsynede med Hefteskiver, antyder
tilstrækkeligt den Eiendommelighed i disse Dyrs Levemaade,
at de for en Del ere henviste til Ophold paa Træer1) o. 1.
Forunderligt er det, at en saa fortrinlig og skarp Iagttager
som Roesel har kunnet miskjende den Betydning, som Tæernes
Udrustning har for Klattreevnen, og at det sande Forhold
ved deres Bygning har kunnet undgaae hans Opmærksomhed.
Han tillægger Løvfrøen en slimet, klæbrig Hud ligesom
»die Erdschnecken«, og siger, at det er denne, der sætter
Dyret istand til at holde sig fast paa forskjellige Gjenstande;
at han har overseet Sugeskivernes Betydning, fremgaaer
endvidere deraf, at han kun kalder dem »fleischerne Knüpfleine«,
og at han saa stærkt fremhæver Tæernes Gribeevne2).
Løvfrøens hele Bygning tyder paa Behændiglied, navnlig
paa en stærkt udviklet Springeevne, og disse Egenskaber, der
ere nødvendige Betingelser for et Dyr, der færdes paa Træer
som denne, ere ogsaa i fuldeste Maal tilstede. I god
Overensstemmelse hermed staaer ogsaa den Maade, hvorpaa
Løvfrøen bemægtiger sig sit Bytte: den lurer paa det som en
Kat, sniger sig langsomt og forsigtigt til det, men forfølger
det ikke, og springer tilsidst paa det, ofte fra en forholdsvis
betydelig Afstand. Nilsson bemærker (1. c. p. 91), at »hon
1) Jeg troer ikke, at Lovfrøen foretrækker visse Træers og Buskes
Blade for andres; idetmindste har jeg taget den paa Bladene
af Bøgetræer, Georginer og Ricinus paa Steder, hvor der var
fuldt op af Noddehuske, der dog i Regelen Dævnes som dens
Yndlingsopholdssted (»Hasselskræpper«); det er naturligvis
navnlig Insecternes Mængde, der leder den i Valget.
2) Cfr. Afbildningen paa Titelkobberet i hans store Arbeide. —
Det forholder sig forøvrigt hermed ganske som han siger, thi
denne Evne spiller en vigtig Rolle ved Dyrets Færden paa
Blade og Grene. Under Behandlingen af Bufo calamita (1. c.
p. 110) supplerer Roesel dette Afsnit, idet han bemærker, at
det dog ikke, saaledes som han tidligere havde anfort, alene
er den slibrige Hud, der sætter Dyret istand til at holde sig
fast paa lodrette Steder, men tillige Lufttrykket udenfra, efterat
Løvfrøen ved at presse sin Bug fast mod Gjenstanden har
uddrevet Luften mellem denne og sit Legeme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
