Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
Sommeren i Ynglevandene’). Om Natten gaaer Klokkefrøen
tidt paa Land for at søge Føde, men fjerner sig vistnok
sjeldent langt fra Vandene, hvortil den ved indtrædende Fare
altid søger tilbage. Naar man om Dagen træffer den paa
Land, hvilket forøvrigt kun sjeldent hændes, da søger den at
undflye med lange, kraftige Spring, og først naar den mærker,
at den ikke kan undslippe ved Flugt, trykker den sig
undertiden paa den forunderlige Maade, der af Roesel (1. c. Tab. 22.
Fig. 2) er gjengivet i en mindre heldig Figur; den bøier
Hovedet helt tilbage, saa at Strubepartiet kommer tilsyne,
og slaaer Baglemmerne op paa Ryggen saaledes, at deres
stærkt farvede Underside viser opad2); i denne Stilling bliver
den liggende nogle Minutter, hvorefter den atter begynder at
springe. I det Øieblik, man griber den, udpresser den en
skarp og skummende, men lugtfri Vædske gjennem de talrige
.Porer paa Ryggen og Siderne samt Laarene, men den giver
ingen Lyd fra sig.
I Solskin og klart Veir holde Klokkefrøerne meget af at
flyde, saaledes at kun Næseborene og de tæt sammenstaaende
Øine ere over Vandskorpen; men i det Øieblik, de mærke den
ringeste Fare, dykke de lydløst under i et Nu og skjule sig
mellem Vandplanterne og i Mudderet. I Graaveir, eller naar
Luften var kold, har jeg aldrig seet dem flyde, men kun
siddende paa Bunden. Paa Grund af deres store Skyhed og
overordenligt hurtige Bevægelser ere de meget vanskelige at
1) Libavius fortæller (1. c.), at »die Feuerkröte«, »Rubeta«, især
opholder sig paa Land og mindre end nogen anden Art findes
i Vandet, samt at den fødes i Jorden og i faste Stene.
s) Jeg selv har kun eengang seet den trykke sig paa Laud, men
den lagde da ikke Hovedet tilbage; kun Bagleminerne indtoge
den ovenfor beskrevne Stilling. Cand. Salilertz har meddelt
mig, at han har seet den bære sig ad saaledes som Roesel
angiver det, og tilmed under Forfølgelse i Vandet. Bygningen
af Hvirvelsoilens forreste Parti forekommer mig dog at maatte
lægge Hindringer iveien for en saa voldsom Kneisning med
Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
