Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BUFO VULGAR1S. Laur.
Rana Bufo. L. Syst. Nat. I. p. 354.
Bufo vulgaris. Laur. Synops. Reptil. 1768. p. 28.
Bufo cinereus. Schneid. Hist. Amphib. 1794. p. 385.
Bufo communis, (ap. Rrucli. 1. c.).
Blandt alle vore indenlandske Batrachier er der maaskee
ingen, om hvem det i samme Grad som om denne gjælder,
at Farve og Farvetegning ikke kunne benyttes som Artsmærker.
Den almindelige, gjængse Forestilling om Skrubtudsen viser
den som en styg1), stærkt vortet, plump, graa eller graabrun,
temmelig ensfarvet Padde; og dog er der maaskee neppe en
eneste af alle vore Anurer, der — naar man seer nøiere til —
kan maale sig i Farvepragt med visse Individer af denne Art.
Det vilde være en ligesaa vidtløftig og vanskelig som unyttig
Gjerning at give detaillerede Beskrivelser af de mange
Farvevarieteter2), og jeg skal derfor indskrænke mig til at nævne,
at jeg har havt Individer, hvis Grundfarve var gulgraa,
gulbrun, teglstensrød, graasort, mørkebrun eller graagrøn med
de forskjelligste Farver i Tegningen a); en ganske ensfarvet,
næsten sort Varietet (♂) har jeg kun truffet een Gang (i en
Dam ved Hørsholm) og en ensfarvet graagrøn (ung ♀) ligeledes
kun een Gang (ved Hellebæk). Farvernes Friskhed og Styrke
ere naturligvis størst umiddelbart efter hvert Hudskifte, medens
selv de stærkest farvede Individer i de sidste Timer forud for
dette have et tilsmudset og uordenligt Udseende. Hvad
Kroppens større eller mindre Plumphed angaaer, da skal man
’) At Smagen i saa Henseende ikke liar forandret sig i
Aarhundredernes Leb, kan man see deraf, at allerede Libavius inddeler
Anurerue i »blandæ« (Kroer) og »turpes« (Tudser).
2) Allerede Roesel siger om den: »Certum quendam bufoni huic
colorem esse, vi* asseri ............variura, aeque ac in
rana fusca terrestri, vixque binos, quibus unus idemque sit,
hujusmodi reperiri bufones, deprehendemus« (1. c. p. 86).
a) Det er derfor saa galt som vel muligt, naar Bruch (1. c. p. 204)
uden videre siger: »Die Weibchen haben gleich den jungen
Männchen eine ins Braunrothe fallcnde Färbuug, die zur
Laich-zeit oft sehr zierlich und brillant nuancirt ist, alle Männchen
sind einfürmig bleigrau, mit einem Stich ins Olivenfarbige«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
