Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
at »Parringslyden høres i Juni Maaned fra Vandene«. - Det
synes, at denne Art er mindre kræsen i Valget af de Steder,
hvor Parringen skal fuldbyrdes, end vore andre Tudser og
Frøer, alene med Undtagelse af Bombinator (o: den sydlige
Form). De omtalte Vandhuller ved Sundbyvester havde alt
Andet end klart Vand; det var flade Huller med leret,
muddret Vand uden Afløb og rigeligt forsynede med stinkende
Aadsler af Hunde og Katte, men Tudserne syntes at befinde
sig særdeles vel deri. I Nærheden af Ancona tog jeg den
Sde April 1867 en Ilan under ganske lignende Forhold. Ifolge
Boies ovennævnte Angivelse træffes den ogsaa i Parringstiden
i rindende Vand. Samme Forfatter meddeler end yderligere,
at Dr. Beck tog den i et Vandløb med stenet Bund bag
Dyrehaven, og endeligt kan jeg selv af egne Iagttagelser i
fuldeste Maal bekræfte, at den kan yngle i stærkt rindende
Vand. Under et Ophold paa Ischia traf jeg den nemlig i
Midten af Marts 1867 vrimlende i de kraftige Bjergstrøinme,
der dannes af denne Øes stærkt svovlholdige og varme Kilder;
end ikke umiddelbart ved disses Udspring, hvor Vandet dog
havde en Temperatur af over 200 R., manglede den, og jeg
har senere gjennem Dr. V. Bergsøe faaet Vished om, at
Forplantelsesacten lykkeligt og vel var overstaaet, og at
Haletudserne trivedes fortræffeligt i det varme Vand1).
I Parringstiden ere Hannerne meget stridbare; jeg har
ofte seet de ledige Hanner gjøre Forsøg paa at fordrive dem,
der allerede vare i Parring, og der opstod da en heftig,
men kortvarig Kamp, der altid endte med Angriberens Nederlag.
I samme Øieblik, som denne sidste kommer hen over
Parrings-hannen for at støde den eller dukke den under Vandet,
bøier denne sidste, med en overraskende Smidighed og uden
’) Det er ikke saa vanskeligt at forstaae, at Æggene og Ungerne
paa den sidstnævnte Localitet kunne modstaae Stromniens Kraft;
thi dels bugte Bjergstrømmene sig uafladeligt og danne derved
skarpe Indskjæringer i den blode Skifermasse, dels udvide de
sig hist og lier til smaa Bassiner, hvor Vandets Bevægelse
naturligvis er svagere. At et stort Antal Æg og tinger dog
gaaer til Grunde i de smaa Vandfald, der findes, er utvivlsomt.
ti’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
