Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o
et fortil stærkere Iludskelet og Farve samt tydeligere Sculptur
og førere Been. Som Exempler kunne anføres de fleste Arter
af Slægten Ilimantarium og adskillige Arter af Geophilus.
1 den midterste Deel af Kroppen naae Segmenterne
overhovedet den høieste Udvikling, og Himantarium er vel igjen
den Slægt, hvor denne Udvikling naaer sit Maximum, jfr.
Tab. II, flg. 1, hvor det 62de og 63de Segment af Arten
liim. Gabrielis ere fremstillede efter at være opklippede og
udbredte i een Plan, men med Udeladelse af høire Pleuras
Episternaldeel. Segmentets Overside dannes væsentligst af
Rygskinnen (Ld) med fortil liggende mindre Forskjold (pd).
Paa Undersiden indtager Bugskinnen (Lv) en endnu større
Plads end Rygskinnen paa Oversiden, idet Forskjoldet her
(pv, pv) er meget mindre. Undersidens Forskjold er her som
sædvanligt deelt i to Stykker. Oversiden og Undersiden
forbindes ved Sidefoldene eller Pleuræ, i hvilke der hos denne
Slægt tindes udviklet en stor Mængde Smaaskjolde, af hvilke
atter den forreste Tverrække faaer Udseende af Bindeled mellem
Rygskinnens og Bugskinnens Forskjolde. Paa hver Side af Dyret
er et af disse Skjolde (ps) større end noget af de andre
Pleural-skjolde og dækker ogsaa hos det levende Dyr de øvrige meer
eller mindre. Af de andre Pleuralskjolde er det navnlig
Spirakel-skjoldet (s), der bliver af Betydning, og som ved sin forskjellige
Stilling til Rygskinnen faaer systematisk Vigtighed. Et mindre
Skjold, Bagskjoldet (po), slutter sig gjerne til
Spirakel-skjoldet, dog hos denne Slægt langtfra saa nøie som hos de
øvrige Slægter. Undertiden kan man ogsaa mellem de
vanlige Længderækker af Smaaskjolde og Rygskinnen endnu finde
et lille, svagt udviklet Skjold (ad) som Antydning til en
fjerde Række, men det er kun paa Kroppens midterste Deel,
at et saadant kan findes. Tæt op til Bugskinnen slutte
Episternalskjoldene (ep og ep’) sig, og fra Kløften mellem
dem udspringe de sexleddede Been. Undersidens
Pleuralskjolde have mindre systematisk Betydning, og kun det ene
af dem, Forskjoldet (pV) er derfor mærket med egen
Betegnelse. Ilos ingen anden Slægt har jeg fundet et saa stort
Antal Pleuralskjolde; allerede hos Orphnæus (Tab. II, fig. 10)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
