Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Laminæ dorsales dense, seriatim punctatæ, bisulcatæ,
obsolete medio bifoveolatæ.
Spiracula præter par primum (et secundum) parva, rotunda.
Laminæ ventrales medio sulcatæ.
Pedes sat longi, antici crassiores.
Pleuræ posticæ pilis longioribus sparse vestitæ, poris
parvis, numerosis infra et supra instructæ; lamina ventralis
lateribus subrotundatis, post convergentibus.
Pedes anales pedibus paris antecedentis multo longiores,
pilis longis sparse vestiti, ungue parvo vel minimo armati;
feminæ attenuati, maris aliquanto crassiores.
Pedes feminæ pp. 43—57, maris pp. 43(41)—55. Long.
feminæ 44 m. m., maris 32 m. m. Lat. (fem.) 1,5 m. m.
Geophilus (Pachymerium) ferrugineus Koch, Deutschl. Crust.
Myriap. H. 3. 2.
?? Arthronomalus marginalis Newp., Lucas, Explor. scient. de
l’Al-gérie p. 387.
?? Arthronomalus puncticeps Newp., Lucas, ibidem p. 389.
?? Geophilus maxillaris Gervais, Ann. d. sc. nat. sér. Il tom. VII
p. 52.
Geophilus ferrugineus Bergsoe og Meinert. Naturh. Tidsskr. IV
p. 88.
Denne er den meest udbredte og almindeligste af alle
Geophilus-Arter. Foruden her fra Landet, hvor den ogsaa
er vor almindeligste Art, foreligger den fra Tübingen, Razzes
nær Botzen, Gennazano i Sabinerbjergene (Dr. Bergsøe),
Campagna Romana, Ariccia, fra Tunis, Bona, hvor den fandtes
i Mængde paa Hoiclerne om Byen, Constantine og fra Granada.
Foruden Henviisning til »Danmarks Geophiler« (1. c. p. 89)
tilføies Følgende.
I levende Live udmærker Arten sig sædvanligt ved en
særegen rødbruun Farve, som dog i Spiritus snart gaaer over
til et lysere eller mørkere Bruunguult. Hovedet med
Munddelene ere mørkere bruunt, dog saaledes, at Antennerne og
andet Par Maxillarfødders Tarser have Kroppens sædvanlige
Farve, medens derimod Kloen, ligesom hos alle Chilopoder,
er mørkere, i Spidsen næsten sort. Naturligviis forekommer
der ogsaa meget lysere Individer, deels voxne, deels LTnger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
