- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række syvende Bind /
221

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221

Hunnerne; som Regel kan anføres, at Benenes Længde
tiltager bagtil, undertiden endog meget stærkt. Mærkeligt er
det hos Ligierne forekommende, forskjelligt dannede Vedhæng
paa Kloleddet ’).

Halens sex Ringe bære hver sit Par Been. De fem
første Par ere af omtrent eens Form, idet de bestaae af en
bladagtig Stamme, der i hele sin Brede er heftet til Ringenes
Sternaldeel, og to Grene, af hvilke den ydre er bladagtig
udviklet, stærkere chitiniseret, og dækker den indre. IIos
Hannen ere Indergrenene paa de to første Ringe uddannede
til Parringsredskaber, paa förste Ring til de korte Sædledere
(organa ejaculatoria, Schöbl’-’)), og paa anden Ring til
egentlige penes, der ere længere, og hvis Form modificeres noget
efter Arterne. Ilos Hunnen have disse to Par Been faaet en
analog Udvikling, hvis Betydning er ubekjendt (paraclitorides
og clitorides, Schöbl).

Paa de tre følgende Ringe er Indergrenen bleven Gjælle.
Den brede, bladagtige Ydergreen er altid, især paa de forreste
Ringe, stærkt tilspidset hos Hannen, og næsten stumpt
afrundet hos Hunnen; den afgiver saaledes et af de mest
ioine-faldende Kjønsmærker. Foruden til at dække for
Kjons-organerne og Gjællerne, holde disse sidste fugtige ved at
lukke for dem eller rette Vandstrømme imod dem, tjener
Ydergrenen undertiden tillige selv som Aanderedskab. IIos
nogle af de mest udprægede Landisopoder findes nemlig i
disse Blade udviklet Tracheer i et Antal af to til fem Par.
Schöbl nægter disse Organer, Forfatternes »corpora alba«,
Betydning for Respirationen, fordi de blandt nærbeslægtede
Former mangle hos nogle, men findes hos andre, og ere til-

«

stede i forskjelligt Antal hos Arter af samme Slægt. Det er
imidlertid bekjendt nok, hvor afhængige Aanderedskaberne ere

Först paaviist af Schiodte hos Titanethes. (Specimen faunæ
subterraneæ p. 30. t. 4. f. 13. Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr.
math. nat, Afd. 5. R. 2. B.).
2) Schöbl, Typhloniscus, Gattung- der Crustacea Isopoda
(Sitzungs-berichte der math. naturw. Classe d. Acad. d. Wiss. in Wien. 1860).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:57:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b7/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free