Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
givet den, fik jeg først at vide mange Aar senere, idet hans
Fortsættelse af Ahrens’s Billedværk først seent naaede
Kjøbenhavn. I Mellemtiden havde jeg meddeelt Arten til Flere
i Udlandet, bl. A. til Guérin-Méneville, under Navn af H.
Confervæ. Guérin troede først, at jeg havde sammenblandet
to distincte Arter; men, da jeg gjorde ham opmærksom paa
Kjønsmærkerne og forklarede, at jeg mange Gange havde
truffet de to Former i Parring, opgav han sin Mening, og
opstillede nu Arten, som ovenfor citeret, under Navn af H.
Schiødtei, idet heller ikke han kjendte Germars lidet udbredte
Billedsamling. Kort efter traf jeg tilfældigt paa denne, og
meddeelte fra nu af Hæmonien til mine Forbindelser i
Udlandet som H. Ruppiæ Germ.
Naar Lacordaire nu opfører Sverrig som eneste bekjendt
Findested for H. Ruppiæ, med den nærmere Betegnelse, at
de Exemplarer, han har seet, stammede fra Kysterne af
Bohuslän og Amager, hvorved han undrer sig over, at
Gyllenhal ikke har kjendt denne Hæmonia, saa bliver herved
Meget at rette. De Exemplarer, han har seet fra Amager
— som han aabenbart holder for en svensk Localitet —
vare af dem, jeg i sin Tid sendte til Guérin. At Lacordaire
desuden vil have havt Exemplarer for sig fra Bohuslän, maa
vel beroe paa en Forvexling med den virkelige H. Zosteræ F.,
thi H. Ruppiæ kjendes ikke fra Bohuslän af nogen nordisk
Faunist. 1 den svenske Fauna er Arten overhovedet først
bleven indført længe efter Lacordaires Skrift, men kun som
levende ved den skaanske Kyst, lige over for de gamle
Findesteder paa den danske Side af Sundet, nemlig ved
Lomma, Malmø og Trelleborg (Thomson 1. c.). Om Gyllenhal
ikke havde kjendt H. Ruppiæ, vilde derfor ikke have været
saa underligt, som Lacordaire mener. Men iøvrigt er det
endnu et Spørgsmaal, om Gyllenhal dog ikke har kjendt den.
Thi naar han (1. c.) siger om H. Zosteræ: »Hab. in Scaniæ
et Bahusiæ maritimis«, saa tyder »Scania« paa, at han vel
har kjendt, d. e. havt Exemplarer for sig af, den Form, vi
nu kalde H. Ruppiæ, men derimod, i Følge sin Tids Stand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
