Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
eller i alt Fald dog for Underslægter. Men Abax-Larverne
staae heri ikke som det eneste Exempel; Larven af en af
de store sydeuropæiske Chlænier (det vides endnu ikke hvilken
Art) har nemlig ogsaa, i Modsætning til de tidligere
fremstillede to nordiske Arter, meget lange og tynde og af en
Mængde smaa Led sammensatte Halenokker. En lignende
Interesse har Larven af den store Nebria complanata, i
Sammenligning med Larverne af vore nordiske Arter, idet den,
ved Siden af stor Overeensstemmelse med disse i det Hele,
viser nogle Afvigelser i Hoved og Munddele, navnlig ved
den yderlig slanke og sirlige Form af Mandibler og Maxilier,
der giver den et eget rapt og glubsk Præg. Licinus-Larven
skylder det mest Afstikkende i sit Udseende til den særegne
Udvikling af Bagkroppens Pleuralskjolde, der ere kegleagtigt
forlængede, et Træk der dog, som det vises, ikke findes hos
den nyfødte Larve, foen først fremtræder med Alderen; det
Væsentligere i dens Bygning, navnlig de opsvulmede
Tungepalper, anviser den Plads i Nærheden af Chlænius-Larven.
Umiddelbart til Licinus-Larven slutter sig Badister-Larven,
og tildeels ogsaa den mærkværdige Panagæus-Larve, som dog
i flere Henseender, ved Bygning af Mund, Antenner og
Halenokker, stiller sig temmelig isoleret. Dromius er den første
Slægt af Brachinin-Gruppen, hvis Metamorphose det er
lykkedes mig at komme efter. Man seer strax, at Larven
tilhører en egen Undertype, især ved den eiendommelige Tunge
og de tandede Kløer; dens store habituelle Lighed med en
bekjendt Larveform af en fjernere staaende Orden, nemlig
Rhaphidia, betyder selvfølgelig kun, at begge ere byggede til
Jagt under Træbark.
Laccophilus-Larven slutter sig meget nøie til de tidligere
fremstillede Former af Colymbetinernes Gruppe, men udvider
dog dennes Begreb et lille Stykke, deels ved den saa vidt
drevne Slankhed og Fiinhed i Krop og Lemmer, deels ved
nogle Særegenheder i den Maade, hvorpaa Benene indrettes
til Aarer; de smaa ijeragtige Svømmeblade synes at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
