Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Dette gjælder saavel med Hensyn til Hjørnetanden som med
Hensyn til Molarerne, der jo hos Flagermuus og
Insektæderne hyppigst ere angivne at være flere end normalt hos
Mammalia placentalia, snart i den ene Kjæbe, snart i begge.
Jeg vil i det Følgende faae Leilighed til at vise, at denne
»første Molar« skiftes og altsaa er en Præmolar, saa at
Owen i denne Henseende faaer Ret.
Insektædernes Mælketænder have almindelig været
an-seete for at være uterine. I 1867 paaviste Spence Bate det
Modsatte for Muldvarpens Vedkommende, og jeg haaber at
kunne paavise, at Pindsvinets Tænder blot for en Deel kunne
kaldes uterine. Der bliver saaledes kun Spidsmusen tilbage
som den eneste, der har et virkelig intrauterint Mælketandsæt.
Pindsvinets Tænder.
Erinaceus Linn. 1758.
Pindsvinet har ti Par Tænder i Overmunden og otte
Par i Undermunden. I Mellemkjæbebenet tindes paa hver
Side tre Fortænder, og i hvert Overkjæbebeen ere syv Tænder
indkilede. Hjørnetanden har sædvanligviis to Rødder1) og
udmærker sig hverken i Størrelse eller Form særligt fra de
tilgrændsende Tænder (navnlig fra tredie Fortand). Af de
sex følgende Tænder ere de tre første Præmolarer, og dé tre
sidste Molarer. Tandformlen kan altsaa med De Blainville *),
Sundevall3) og Mivart4) skrives saaledes:
Inc. Can. I, Pm. |, M. | X 2 = 36.
Man seer let, at Pladsen har været det afgjørende
Moment med Hensyn til Bestemmelsen af Hjørnetanden. De
forskjellige Perioders Laniarii majores og minores, Laniarii
’) Disse smelte hyppig sammen, ja Mivart har seet Hjørnetænder
med enkelt Rod. Journ. of anat. and physiol. 1867. p. 284.
s) De Blainville, Ostéographie, Insectivores, p. 58—59.
3) Sundevall, Kgl. Sv. Akad. Handl. 1841. p. 221. — Sundevall
fegner en ægte Kindtand mere, og altsaa en uægte mindre.
’) Mivart, op. cit. p. 284.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
