Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
og den første Præmolars Krone, saa at den helder op mod de
foregaaende Tænder, skjøndt de smalle Rødder ere skilte fra
hinanden ved tydelige Mellemrum.
Hjørnetanden, een i hver Kjæbeside, er ogsaa skraat
stillet; den er betydelig større end den anden Fortand og
har enkelt Rod.
De uægte Kindfrænder, to i hver Kjæbeside, ere,
ligesom de to bageste Præmolarer i Overkjæben, meget
forskjellige.
Den forreste Præmolar ligner de foregaaende Tænder,
har enkelt Rod, og er betydelig mindre end Hjørnetanden,
lidt større end den anden Fortand.
Den anden Præmolar har to Rødder og er den høieste
Tand i Kjæben. Den helder lidt fremad og har tre Takker,
af hvilke de to sidde bagtil, og den tredie fortil. Den
inderste af de bageste Takker er den mindste, og den yderste
den største. Bagtil danner Glasurkraven en lille Hæl.
De ægte Kindtænder ere tre i Tallet i hver
Kjæbeside. De have to Rødder, der dog paa den sidste ere
sammenvoxne.
Den første Molar er den største og har fem Takker,
een fortil og indadtil, to udvendige og to indvendige, stillede
lige for hinanden i Par. Det forreste Par er stillet tæt op
til den forreste Tak og danner i Forbindelse med denne
ligesom et sondret Parti af Kronen, idet Takkerne paa unge
Dyr ere forenede ved ophøiede Partier. Paa den slidte Tand
forsvinder dette Forhold ganske.
Den anden Molar ligner den første, men er lidt mindre.
Den tredie Molar er betydelig mindre end den anden.
Den er som ganske ung tretakket, med Takkerne stillede
som i det forreste Parti af de to første Molarer, men Takkerne
slides stærkt med Alderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>