- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række ottende Bind /
342

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

ragning traadte frem, fandtes ogsaa paa Oversiden af samme
femte Led en Rende henimod Leddets Inderside, og denne
Rende fortsattes ind paa Fremragningen. Selv paa de største
danske Exemplarer af Hanner har jeg ikke fundet Spor til
nogen saadan Rende med tilhørende Fremragning, ikke heller
har jeg fundet selvsamme femte Led saa fortykket som hos
de større svenske Exemplarer. Hofteporernes Antal var
ogsaa lidt større end hos de danske Individer, nemlig hos
Hunnen indtil 4,4,4,3, og hos Hannen indtil 3,3,4,3; men
de inderste Porer vare altid særdeles smaa hos saadanne
Individer, hvor Antallet naaede ud over det, som jeg har
angivet for danske Exemplarer. Analbenenes Væbning var
ligesom hos L. crassipes, 1, 3, 2, 0, og ikke, som v. Porath
angiver ved en Trykfeil1), 1,3,2,1.

Farven er enten reent guulbruun, og Hovedet da som
oftest lidt mørkere, noget rødligere, eller Grundfarven er
kastaniebruun, noget lysere paa Hovedet.

Rygskinnerne ere meget svagt og ujævnt rynkede, uden
Spor til indplantede Børster; derimod kunne undertiden de
bageste Been, og da navnlig Analbenene, være meget tæt børstede.

Antenneleddene ere næsten altid 20 i Antal, meget
sjeldent 19 eller 21; de enkelte Led ere temmelig lange,
omtrent lige store, det yderste sædvanligt forholdsviis kort.

Ocellerne staae i to til tre Rader, ofte noget
uordentligt; saaledes: 1+4,3 eller 1 + 4, 3, 2 eller 1 +4,4,3.

Hunnens Genitalkløer ere temmelig brede, tydeligt
tre-kløftede; Sporerne ere tykke, spyddannede, temmelig korte,
de inderste kjendeligt mindre end de yderste.

Den yngre Form udmærker sig navnlig ved et ringere
Antal Oceller og Hofteporer, hvilke sidste tilmed ere
særdeles smaa. Derimod er Antallet af Maxillarhofternes Tænder,
ja selv af Antenneleddene det samme som hos det voxne Dyr;
dog her var heller ikke synderlig Forskjel at vente.

1) At Angivelsen beroer paa en Trykfeil, derfor borger v. Porath s

Brev, som ban sendte mig samtidig med de ovenfor omtalte

Litbobier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:58:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b8/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free