Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
Ringduen(ColumbaPalumbus). Almindelig som ynglende.
Skovduen (Colnmba oenas). Enkelte Aar, saaledes
1869, meget hyppig paa Foraarstrækket; derimod seer man
den sjeldent om Sommeren.
Turtelduen (Columba Turtur). En ung Hun af denne
Fugl opholdt sig i Slutningen af September 1869 i Omegnen
af Hevring Mølle, tre Mile Nordost for Randers. Den kom
daglig i Gaarden og aad sammen med Møllerens tamme
Duer, men vilde ikke følge dem ind i Slaget. Den 28de
September skulde Eieren til Randers, og da Duen netop ved
Afkjørselen opholdt sig i Gaarden, skjød han den og bragte
den til mig.
Vagtelen (Perdix Coturnix) forekommer hvert Aar i
Randersegnen, men temmelig sparsomt.
Urfuglen (Tetrao Tetrix). For tyve Aar siden var
denne Fugl ikke sjelden paa Hedestrækningerne mellem
Randers og Hobro, men i de senere Aar er den, saavel paa
Grund af Hedens deelvise Opdyrkning, som især ved utidige
Efterstræbelser, baade i og udenfor Yngletiden, forsvunden
her omkring. Den sidste Gang, en Urfugl vides at være
skudt paa Egnen, var i Sommeren 1866 paa Jennum Hede,
halvanden Miil Nord for Randers.
Den almindelige Brokfugl (Charadrius apricarius)
forekommer hyppig paa Trækket, saavel Foraar som Efteraar.
I Yngletiden har jeg ikke bemærket den paa Steder, hvor
jeg har færdedes; dog tvivler jeg ikke paa, at enkelte Par
yngle paa de større Hedestrækninger Nord for Byen.
Pommerantsfuglen (Charadrius Citrinellus). Denne
Fugls Hovedtræk falder mere vestligt; dog forekommer den
enkeltviis i Trækketiden. Jeg har saaledes seet den i August
1862 paa Asferg Mose, halvanden Miil Nord for Randers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>