Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
egnen for at yngle. Den yngler saaledes ved Kousted,
halvanden Miil Nordvest for Byen, hvor jeg i Juli Maaned har
seet den med flyvefærdige Unger. Den holder meget af at
vælge Tørveskruerne til Siddeplads.
Hvidkliren (Totanus Glottis) er ikke sjelden paa
Efiteraarstrækket. Jeg har for en Deel Aar tilbage, saavidt
jeg mindes, i 1862, skudt den udenfor Tøihuushaven ved
Randers. I Efteraaret 1868’ saae jeg flere paa Kareholmen,
og i August 1869 fik jeg den fra Kousted Kjær. I
Modsætning til de andre Klirer, hvis Kjød er overordentlig
velsmagende, er dennes trannet, næsten uspiseligt.
— Kobbersneppen. Hverken Limosa melanura eller
L. rufa har jeg nogensinde truffet i Randersegnen.
Holtsneppen (Scolopax Rusticola) forekommer enkelte
Aar temmelig talrigt i Randersegnen. 1867 var det sidste
gode Sneppeaar; Trækket begyndte den 31te Marts og varede
omtrent til 18de April.
Tredækker-Bekasinen (Scolopax major). Enkelte
Par yngle aarlig saavel paa Engene ved Gudenaa og Randers
Fjord, som endnu hyppigere paa de vidtstrakte Enge og Kjær
langs Kousted Aa. Den er i de senere Aar mærkelig aftagen
som ynglende her paa Egnen, hvilket jeg deels maa tilskrive,
at ikke faa fanges i Foraarsmaanederne paa Skoggerpladserne,
deels vor Egns Rigdom paa Krager, der utvivlsomt plyndre
en stor Mængde Reder. Jfr. hvad under den hvide Stork
er bemærket.
Den dobbelte Bekasin (Scolopax Gallinago).
Almindelig som Ynglefngl og paa Trækket.
Den enkelte Bekasin (Scolopax Gallinula). Enkelte
Aar hyppig paa Trækket, andre Aar sparsommere.
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
