Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
i Omegnen af Kjøbenhavn. Den brogede Fluesnapper
udeblev derefter endnu i 1868; men med 1869 begyndte
Erstatningen at komme, og der ynglede i det Aar enkelte
Par i Dyrehaven. I 1870 var den ikke sjælden sammesteds,
og derefter kan det normale Forhold omtrentlig antages at
være vendt tilbage. Af den grønne Løvsanger indfandt
enkelte sig i 1868, men efter den sædvanlige Tid; i de følgende
Aar er derefter Tabet successivt erstattet, saa at ogsaa med
Hensyn til denne Art det forhen normale Forhold nu er
vendt tilbage. Med Træpiberen var dette dog endnu ikke
ganske opnaaet i 1872. Fra Foraaret 1869 begyndte enkelte
Par at indfinde sig i Charlottenlund og Dyrehavens Omegn,
og siden er der efterhaanden kommet fiere; men i
Kjøbenhavns nærmeste Omgivelser, saaledes Frederiksberg Have og
Søndermarken, har jeg endnu i 1872 kun fundet Træpiberen
som Trækfugl.
I det Mindste for Sangernes Vedkommende kan det
sikkert antages som den almindelige Regel, at Hannerne paa
Foraarstrækket komme først. De standse da paa de Steder,
hvor de selv ere komne til Verden og maaskee allerede før
have ynglet, og afvente under flittig Sang Hunnernes Ankomst.
Da begge Kjøn imidlertid paa denne Maade ikke følges ad
under Vandringen, bliver det allerede af sig selv indlysende,
at Hannerne kunne komme til at vente forgjæves, eftersom
Fuglene under deres Vandringer ere udsatte for mange Farer,
og det derfor, endogsaa afseet fra store og almindelige
Ødelæggelser, f. Ex. ved pludselig indtraadt Eftervinter, maa
kunne hænde, at Hunnerne fra en vis Egn heelt eller for
Størstedelen ere gaaede til Grunde, fordi Ødelæggelsen just
har truffet dem, eller de maaskee have forfeilet Veien.
Muligheden af en saadan Udeblivelse vil vist Ingen benægte, men
de Fleste ere dog maaskee tilbøielige til at betragte den som
en saare sjælden Undtagelse.
Jeg er imidlertid efterhaanden kommen til den
Over-beviisning, at Hunnernes Udeblivelse ingenlunde er nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
