Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Arts Rygfascicler bestaae i den nævnte Periode af to til tre
lange, lige Børster, og af et lignende Antal betydeligt kortere.
Ved stærkere Forstørrelser sees disse kortere Børster at bære
en meget flint tvekløvet og svagt buet Bane, et Forhold, jeg
aldrig har iagttaget paa de tidligere Stadier hos denne Orm.
Genitalbørsterne ere iagttagne hos alle danske Arter af
Slægten Nais (med Undtagelse af N. litoralis), hos Stylaria
og Chætogaster. De variere indenfor de enkelte Arter i
Antal (to til sex), og sidde tæt sammen paa Bugsiden
imellem fjerde og femte Par Bugfascicler, eller, som hos
Chætogaster, paa et Sted, der maa antages at svare til denne
Region. De ere, ligesom de andre Børstebundter, udvendigt
betegnede hver ved en ringformig Dobbeltstribe, og Striberne
støde, i alt Fald hos N. elinguis, tæt op til hinanden.
Hudmuskelsækken. Musklerne bestaae aflange, flade
Muskelceller, der ere forsynede med en temmelig stor,
langstrakt Kjerne, med et Kjernelegeme, der tidligt opløser sig i
Korn udenom et lysbrydende Medium. Cellerne ere overordentlig
tynde imod Enderne og ud imod Randene, med hvilke de
omfatte de tilgrændsende Muskelceller. Deres Længde varierer
endeel; hos Chætogaster har jeg saaledes imellem meget
længere Celler fundet yngre, der kun vare to til tre Gange
saa lange som de vare brede, medens det Sædvanlige er, at
deres Længde overgaaer deres Brede ti til tyve Gange. Da
Cellens Form er convex-concav, viser Mikroskopet meget let
Billedet af to Strenge udenom Kjernen, hidrørende fra
Lysbrydningen paa den hvælvede Overflade; det er kun ved
Anvendelsen af polariseret Lys eller meget stærke Forstørrelser,
at den hindeagtige Deel af Cellen sees i sin Heelhed1). Hvor
Muskelcellerne staae mere frit, eller hvor de staae enkelt,
frembyde de det samme Billede, kun med den Forskjel, at
der danner sig hindeagtige Udløbere, hvorved Cellen endog
kan blive stjerneformet. Smukke Exempler herpaa frembyde
*) Jfr. Claparede, Rech. 1873: Længdeniuskler hos Terebella. Hos
Naiderne ere ogsaa Tværmusklernes Celler baaodformede, et Forhold,
Cl. ikke har iagttaget, uden som Undtagelse hos Terebella.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
