Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
som jeg vil kalde: plasmatiske Celler (Perivisceralceller),
bestaaer af meget store, i høi Grad elastiske, vandklare
Celler, som oftest forsynede med en tydelig Kjerne med
Kjernelegeme og enkelte Smaakorn — Protoplasmaklumper,
der ere i Stand til, efter Omstændighederne, at antage alle
mulige Former, som Trykket byder det — Klumper, der,
naar de ikke ere udsatte for Tryk, antage Kugleformen, indtil
de ved Dyrets Contraction atter sammentrykkes eller udtrækkes
til lange, smalle Sække, idet de stadig glide eller rulle hen
over hverandre, frem og tilbage i Segmenterne, og fra det ene
Segment til det andet. De kunne udføre amoeboide
Bevægelser, og besidde en høi Grad af Imbibitionsevne; i alt
Fald et det almindeligt at see de Blodkarrene nærmest
liggende Klumper antage Blodets Farve, naar Dyret er udsat
for Tryk, uden at nogensomhelst Ruptur af Karrene er til at
opdage. Fortsættes Trykket i længere Tid, saa komme de
til at stagnere, svulme stærkt op, udfylde Rummene inde i
det fastere Væv og frembyde et Billede, der ligner
sammenslyngede Kar. Er Trykket mindre stærkt, faaer man Billeder,
der minde om Milne- Edwards’s Alveolardannelser. Disse
plasmatiske Cellers Begrændsning sees ved et stærkt Tryk
besat med overordentlig smaa Particler (Bindesubstants?
Detritus?). Jeg antager, at det er disse Perivisceralceller,
som have givet Leydig det Billede af Karsystemet i Mavens
Segment hos Chætogaster, der tindes i hans Lehrbuch der
Histologie (Fig. 184). Jeg har ofte seet disse Celler sidde
udenpaa Tarmen hos Nais, jeg har ogsaa ofte seet dem løsne
sig fra Tarmekanalen, men jeg kan ikke sige om de, ligesom
hos Chætogaster, afsnøre sig fra de Celler i Tunica, der ikke
indeholde Oliedraaber (de lyse Celler). Anderledes forholder
det sig med de plasmatiske Legemer, der udvikles og dannes
af Tunica, for lidt efter lidt at løsnes fra denne og begive
sig paa Vandring i Perivisceralvædskens Plasma. Der er
ingensomhelst kjendelig Forskjel imellem de plasmatiske Celler
og de plasmatiske Legemer, uden den, der betinges af
Olie-draabernes Tilstedeværelse i disse — en stærkere Concentration
og en tydeligere Begrændsning. Man finder saavel store som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
