Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
flere Arter end de ringere Dybder, og den samme Regel ogsaa
bekræfter sig for de fleste hidtil undersøgte Localiteter hos
os, naar ellers andre Forhold, som Strøm og Bundens
Beskaffenhed, ere gunstige, saa har der ved Skagen viist sig en
mærkelig Undtagelse, idet det lavere Vand, 12 Favne, var
meget rigere end det dybere, 22 Favne. Da der imidlertid
kun er anstillet een Undersøgelse, kan der ikke bygges videre
paa denne, men det er rimeligt, at her er truffet et Tilfælde,
hvilket Forfatteren selv flere Gange har personlig overbeviist
sig om, ofte finder Sted her i Sundet. Man kan til
forskjellige Tider skrabe paa samme Localitet og snart faae et
rigt Udbytte, snart kun et ringe eller slet intet. Denne
Foranderlighed har viist sig at staae i Forbindelse med heftige
Storme og de dermed sammenhængende voldsomme og ofte
pludselige Strømvexlinger, saaledes at man maa antage, at
enten spules Bunden reen for alle letbevægelige Particler, som
Leer og dermed ogsaa Foraminifererne, eller ogsaa, at Sand
og Graus skylles hen over det afleirede Blaaleer, og dækker
dette med et saa tykt Lag, at Skraben ikke gaaer igjennem
det. Først naar Vind og Strøm i nogen Tid have været
rolige, synke Leerparticlerne og Rhizopoderne igjen til Bunds,,
eller de arbeide sig op igjennem Sandlaget til den nye
Overflade. Hvilket af to der er Tilfældet, eller maaskee begge i
Forening, er ikke let at afgjøre. Vist er det, at Bunden i
Øresund er underkastet mange Smaaforandringer, og at den
paa de dybere Steder umiddelbart efter en Storm er meget
mere sandholdig og fattigere paa Foraminiferer, end ellers
er Tilfældet.
Ingen Foraminifer er fundet paa ringere Dyb end fra 7
til 9 Favne. At de selv i meget saltholdigt Vand ikke taale
at nærme sig Overfladen, sees af, at de ikke findes paa hele
Grunden Nordost for Læsø, imellem Syr Odde og Trindelens
Fyrskib. Endnu bedre sees det i Øresundet, hvor de ikke
findes paa hele Taarbæks Rev, som dog gaaer 3 Quartmile
ud i Søen og paa det Dybeste sænker sig indtil 23 Fod.
Imod Øst falder det steilt af imod Mellemdybet, en Rende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>