Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
fremfor de Andres; og i denne Hensigt er den omdannet
til et, i Sammenligning med Cyclopterus- og Liparis-Finnen,
jo rigtignok kun svagt Sugeredskab. »Une membrane
transversale, du quart k peu pres de sa longueur, va d’une épine
ä rantre, et forme ainsi avec les nageoires mémes une espéce
d’entonnoir ou de ventouse trés-oblique« (Valenciennes,
Histoire naturelle des poissons, Tom. XH, p. 11). I det
Indre er den forandrede Bestemmelse udtalt paa mange
Maader, navnlig er Ledforbindelsen imellem Bækken og
Nøgle-been meget skarpere articuleret end hos nogen af de
foregaaende Former. Leddefladen er anbragt saa frit og yderligt
som muligt paa Bækkenbenene, paa et fremstaaende Parti,
saa at Bevægelsen endnu stærkere end hos de andre Former
bliver indskrænket til een Retning, samtidig med, at den i
denne Retning er baade større og friere. Paa Grund af
denne stærke Articulation kan den bevægende Kraft meget
mere samles paa et enkelt Punkt, og altsaa fra dette virke
desto stærkere. Derfor er Bækkenets Bøiemuskel forholdsviis
spinkel og svag, men virker dog lige saa kraftigt som den
tilsvarende hos de andre Former, saavel paa Grund af den
gunstigere Insertionsvinkel, som fordi ingen Kraft her behøves
til at holde Bækkenet i Stilling under Bevægelsen. Paa den
anden Side ere de Muskler, der løfte Bækkenet op imod
Bugen, svage og korte, men i Lighed med deres Antagonister
insererede paa et ringe udstrakt Fladerum, da Bevægelsens
Retning er udtalt i Beenbygningen. Kropmusklerne slutte sig
ikke nær saa fast til Bækkenet som hos de foregaaende
Former, saa at der ikke i dem er nogen synderlig Hindring
for Bevægelsen, og fremdeles er Huden tynd, især bag Finnen,
hvor den største Spænding under Bækkenets Fremadbøining
tinder Sted, SRä ftt heller ikke videre Hindringer her lægges
i Veien. Iagttagelser paa levende Fiske vise ogsaa, hvor let
og stærkt Finnen kan føres fremefter, saa at den bageste
Ende af Bækkenet kommer til at staae næsten lodret under
Leddeforbindelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
