Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Finnestraalerne ere egentlig sammensatte af to Halvdele,
en øverste og en nederste, hver med sin Green ved Rodenden ind
imod Midtlinien. Paa den første Straale, Pigstraalen, ere begge
Halvdelene sammenvoxne i hele deres Udstrækning, men paa
de andre Straaler lægge de sig kun fast op til hinanden,
uden egentlig Sammenvoxning. Den øverste Halvdeel bærer paa
sin Rodende et Leddehoved, der bevæger sig paa Bækkenets
Leddeflade; den øverste Halvdeels Rodgreen gaaer da ind over
den øverste, den nederste Halvdeels Rodarm ind under den
nederste Flade af Bækkenet. Pigstraalen er af Finnestraalerne
den, til hvilken den største Bevægelighed og den største Kraft i
Bevægelsen er knyttet; paa Pigstraalen ere derfor de Dele,
hvis Størrelse staaer i ligefremt Forhold til den Kraft, der
virker paa dem, stærkest udviklede. Foruden den fuldstændige
Sammenvoxen af dens to Halvdele er Leddehovedet (a. Fig.
5 og 7 paa den stærkest udpræget og friest stillet, og de
ovenfor omtalte Grene fra Rodenden stærkere, end paa nogen
af de følgende Straaler. Formen af den s.ees bedst paa de
under 5-7 givne Figurer, hvor a betyder Leddehovedet, y den
øverste, d den nederste Rodgreen; desuden sees flere med
Bogstaver mærkede smaa Processer og Kamme, hvis Betydning
bedst vil forstaaes, naar de tages i Sammenhæng med
Muskulaturen. Den samme Form gjentager sig for de andre
Finne-straalers Vedkommende, men jevnt aftagende i Styrke, indtil
den sidste Straale, hvor Typen næsten er udvisket; derimod
faae de tre sidste Straaler en ny Proces paa den øverste
Halvdeels Inderside Fig. 3 og 12—16. t), der er mindst paa den
fjerde, størst paa den sjette Finnestraale. Alle Straalerne,
undtagen den første, der har sin egen Leddeskaal, bevæge
sig med deres Leddehoved paa den fælles Leddeflade; men
Bevægelsen af den enkelte Straale, uafhængig af de andre,
er ikke lidt indskrænket ved den Maade, hvorpaa de ydre
Straaler med deres Rodgrene gribe om de indre. Den fyldige
og kraftige Muskulatur tjener derfor ikke saa meget til at
fremme den enkelte Straales Selvstændighed, som meget
snarere til at bevirke Samtidighed i Bevægelsen, fordele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
