Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
to rer, og disse have en om ikke betydelig, saa dog
forholdsviis ikke uanselig Udvikling, er der sørget for dem paa
en lignende Maade som Refiectorerne, idet der ved en
skraa Been kam fra Midten af den nederste Kam fortil
og indad er skaffet en storre Insertionsflade tilveie, til
Gjengjæld for den Formindskelse, Insertionsfladen har lidt ved
den ringe Udvikling, e har faaet i Høiden. Disse nye
Kamme Tværkammene, (n. Fig. 8) støde sammen i
Midtlinien, og i deres Sammenstodsvinkel sees en lille,
bagud rettet Beenknude (o. Fig. 8). Disse Tværkamme
bevirke imidlertid, at Rummet for Finnestraalemusklerne
indskrænkes paa UnderHaden; herved blive Musklerne kun korte,
men der finder ingen Indskrænkning Sted i Insertionsfladens
Størrelse, da Bækkenet er gjort rummeligt i Dybden ved en
betydelig Hvælvning opefter. Leddeskaalen for
første Straale (a. Figg.) er lille, men tydelig. Leddefladen
for de andre Straaler er endnu mindre end hos Cottus, men
forholder sig iøvrigt paa samme Maade (g. Figg.). Bøilen
(d. Figg.) er bleven omdannet til en kort, men stærk,
lodret Plade. Vingen (v. Figg.), hvortil
Cottus-slagten allerede viste en Begyndelse, er her mere udviklet,
navnlig er dens bageste Deel udviklet til en lille
halvkreds-fonnet Plade; dens Betydning er den samme som hos Cottus.
Finnestraalernes Antal er yderligere indskrænket til tre, af
hvilke den første lægger sig saa tæt op til den anden, at de
næsten ikke ere til at skille fra hinanden; men desuagtet er
det væsentlig den, som det kommer an paa ved Finnens
Beva’gelse, et Forhold, som ogsaa finder sit Udtryk i dens
Beenbygning, idet den, uagtet sin tilsyneladende Afhængighed
af den anden Straale, dog har de kraftigste Rodgrene: med
andre Ord, dens Muskler behøve, som de kraftigste, de
stærkeste Insertionspunkter. De andre Straalers Rodgrene
ere meget svagt udviklede. Bækkenets Bevægelighed er kun
ringe. Først og fremmest lægger det stive Hudpandser
Hindringer i Veien, derna’st er Bækkenet saa kort, at det kun
vanskeligt lader sig bevæge i nogen mærkelig Grad, og
endelig klemmes det meget fastere ind imellem Legemets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
