Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209^
Gatfinnens Plads er tæt bag Gatborspapillen. Dens
Forrand er anbragt under den anden kløvede Straale i anden
Rygfinne. Dens Form er nogenlunde firkantet, med en længere
Forrand, en noget kortere Bagrand, og en buet Underrand.
Dens største Høide er lig med nøiden af første Rygfinne og
falder ved Enden af Finnens første Trediedeel. Længden
ved Roden er lig med Længden ved Roden af første
Rygfinne; dens Bagrand falder under Bagranden af anden
Rygfinne. Første Straale er en haarfiin Pigstraale, lidt kortere
end første Straale i anden Rygfinne, og kortere end den
følgende, leddede Straale. De leddede Straaler, ni i Tallet,
ere een Gang kløvede, den sidste lige til Roden; jo længere
man fra den kommer forefter, desto kortere Strækning
indtager Kløften. Fra den første bløde Straale tiltager Længden
jevnt til den tredie, der er den længste, hvorefter Straalerne
aftage jevnt indtil den sidste, der har samme Længde som
den lige over den siddende sidste Straale i anden Rygfinne.
Afstanden mellem de enkelte Straaler er overalt den samme,
og ingen af dem rager ud af Finnehuden.
Hale finnen. Ved Hjælp af en svag Forstørrelse kan
man med Lethed paavise, hvorfra og hvortil man skal tælle
de egentlige Finnestraaler, og hvilke man, paa Grund af deres
aldeles forskjellige Bygning, skal regne med til de korte
Støttestraaler paa begge Sider af de egentlige Straaler.
Stettestraalerne ere aldeles uleddede, altsaa sande Pigstraaler,
og meget tyndere og kortere end de egentlige Finnestraaler,
der ere lange, leddede og kløvede. Regner man
Støtte-straalerne fra, faaer den egentlige Halefinne i udbredt
Tilstand en overordentlig regelmæssig Figur, idet den danner
et Cirkelsegment paa omtrent 90 Grader, hvis Toppunkt er
afskaaret af en ret Linie ved Enden af Halen.
Støtte-straalerne understøtte og lette Overgangen fra Halen til
Halefinnen, foruden at de tjene til at forøge den bevægende Flade.
Paa Rygsiden findes ialt tolv Støttestraaler; de første ere
meget korte, men efterhaanden tiltage de i Længde, indtil
den sidste, der dog ikke er fuldt saa lang som den første af
de egentlige Halefinnestraaler. Disse ere femten i Tallet
IX. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
