Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212^
ere mindre end de andre og findes kun paa den øverste Rand
af det skjællede Parti, i et smalt Bælte til Roden af
Brystfinnerne. De have kun faa concentriske Ringe og fire til fein
Viftestriber. Bag dem findes de tandbærende Skjæl, som
naae deres stærkeste Udvikling i den nederste og bageste
Ende af Halen. Man tæller omtrent 40 i hver Længderække.
Af Form ere de uregelmæssigt elliptiske, med Ellipsens lange
Axe stillet lodret. Den bageste Side bliver, jo længere man
kommer bagud paa Kroppen, desto mere udtrukken paa
Midten, saaledes at der dannes en meget stump Vinkel, der
i sit Toppunkt bærer Centret for de concentriske Ringe;
disse ere nogle og tyve i Tallet og afbrydes alle af Skjællets
Bagrand, inden de faae dannet en fuldstændig Ring, undtagen
den første. Der findes ogsaa nogle og tyve Viftestriber,
af hvilke kun tre eller fire komme fra den første concentriske
Ring. De begynde alle et Stykke fra den bageste Kant af
Skjællet, og deres Endepunkter kunne i det Hele forenes ved en
Linie, som drages parallel med Skjællets Bagrand, i en Afstand
fra denne, lig Afstanden fra Forranden af den første concentriske
Ring til Skjællets Bagrand. De convergere alle, men deres
fælles Skjæringspunkt ligger et Stykke bag Midten af
Bagranden. Paa et vel udviklet Skjæl fra Midten af Kroppen
toges følgende Maal. Største Brede 1,33""", største Længde
0,67""", Afstanden fra den første concentriske Rings Forrand
til Skjællets Bagrand 0,14"°™. Viftestribernes Skjæringspunkt
laae 0,43°"° bag Skjællets Bagrand. Paa Skjællets Bagrand
findes henved 30 Tænder, der ere temmelig korte, med bred
Basis, og noget krogede.
Sidelinien er aldeles ikke uddannet paa Kroppen, men
paa Hovedet er Sliimcanalsystemet udviklet og aabner sig
med et Antal større Porer, der ere stillede paa den Maade,
der i en foregaaende Afhandling er paaviist at være det
Normale hos Gobius niger (jfr. nærværende Bind, p. 187).
Det samme System af udvendige S mag spapiller,
som sammesteds blev beskrevet hos Gobius niger, findes
ogsaa hos Gob. microps; men Fordelingen er en anden,
navnlig paa Hovedet, hvor det heller ikke er saa kraftigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
