Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OI
Et frø af en enfrøbladet plante, f. eks. et havrekorn
(fig. 78), spirer paa lignende maade. Dog er der den for-
Fig. 79. Spirende havrekorn,
b, b. Birødder. s. Stamknoppen.
skjel, at smaaroden snart stanser sin
vekst, og ved siden af den bryder der
Fig. 78. Harrskorn da frem talrige birødder, som træder
gjennemskååret | 2 Fråskal. IStedetfor smaaroden 1091 70).
op Frøhvide, (fer Stamknop: Veksten foregaar paa den maade,
d. Frøblad, e. Smaarod. el
at enkelte celler stadig deler sig i to.
Hver af de to nye celler vokser ved, at de optager vand og
næring, ud til den oprindelige celles størrelse. Derpaa deler
den ene sig atter og saa fremdeles. De steder i planten,
hvor saadan celledeling foregaar, kaldes vekstpunkter. De
findes i nærheden af spidsen af saavel roden og dens grene
som af stængelen og dens grene. Stængelens og grenenes
vekstpunkter rager ikke nøgent i veiret, men er omhyllet af
to eller flere blademner, som er udviklet gjennem celledeling
paa siderne. En saadan stængelspids eller grenspids, om-
sluttet af blademner, danner en mo.
Det er imidlertid ikke bare i spidsen, at stængel og grene
vokser; de tiltager ogsaa i tykkelse. Navnlig gjælder dette
de træagtige tofrøbladede planter, hvis stammer ofte kan
blive meget omfangsrige. Denne tykkelsevekst foregaar i
sevjelaget. Cellerne i sevjelaget har nemlig ogsaa den evne
at kunne dele sig, og det gjør de helt fra løvsprættet om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
