Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
hinanden paa samme jordstykke. Thi derved vil de aske-
bestanddele, som den trænger mest af, blive hurtigst for-
brugt. Der bliver følgelig mindre og mindre at leve af for
den slags plante, og saa blir udbyttet ringere aar for aar.
Det lønner sig derfor daarlig at dyrke f. eks. rug paa samme
ager to eller flere aar efter hverandre. Landmanden driver
derfor vekselbrus, Å. e. poteter, korn og hø dyrkes efter
hinanden paa samme jordstykke. Efterhaanden vil der
alligevel blive mindre og mindre igjen af opløselige aske-
bestanddele, og saa maa nye mængder af dem tilføres jor-
den. Dette sker ved gjødsling. God gjødning maa være
sammensat af alle de askebestanddele, planterne trænger.
Almindeligt regnvand formaar kun at opløse meget smaa
mængder af de askebestanddele, som planterne trænger.
Forat en plante skal faa tilstrækkeligt af disse stoffe, maa den
derfor optage en stor mængde vand. Det meste af dette
vand har den ikke brug for, og den maa da skille sig af
med det igjen. Dette sker ved fordunstning fra bladene.
Snylteplanter. Soppene og enkelte andre planter
mangler bladgrønt. Da der saaledes hos dem ikke kan
foregaa nogen kulsyreassimilation, maa de hente sin næring
fra andre, levende eller døde planter (fluesoppen lever f.
eks. af raadnende plantedele) eller endogsaa fra dyr eller
mennesker (sygdomsbakterierne) Som eksempel paa en
plante, som tager sin næring fra levende planter, kan nævnes
snyltetraad, som vokser paa kløver og nesle. Fra snylte-
traadens stængel gaar der ud saakaldte snylterødder, som
borer sig ind i den plante, hvorpaa den lever.
Aandedrættet. Planterne aander ligesaavel som dyrene,
og begges aandedræt har samme øiemed. Aandedrættet be-
staar nemlig hos planterne ligesom hos dyrene deri, at luftens
surstof optages; derved frembringes den varme, som er nød-
vendig for plantens liv. Denne varme forbruges hos plan-
terne til at fordunste vand. Ind- og udaandingen foregaar, lige-
som kulsyreassimilationen, gjennem bladenes spalteaabninger.
Ved kulsyreassimilationen optages kulsyre fra luften.
Kulsyren spaltes i sine bestanddele, kulstof og surstof; kul-
stoffet optages i planten, medens surstoffet udskilles og gaar
tilbage til luften. Ved aandedrættet derimod finder det
omvendte sted. Surstof optages fra luften; dette forener
sig med kulstoffet i planterne, og derved dannes kulsyre,
som udaandes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
