Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 85. Eskimohunde.
Hunden ser i almindelighed ikke saa godt som katten, deri-
mod har den en skarpere lugtesans. Dette kommer deraf,
at dens næse har flere rum og hulheder; lugteredskabet blir
derved større og fuldkomnere. — Sit bytte tager den ikke
paa samme maade som katten, men forfølger det i hurtigt
løb og benytter samtidig sin lugtesans til at opspore det,
naar den ikke ser det. Den er meget udholdende og kan
springe længe i et træk. Der er dog hunde, som jager ved
hjælp af synet, f. eks. engelske rævehunde.
Blandt hunde, som gjør megen nytte, kan nævnes eski-
moernes og lappernes samt faarehundene i Skotland, paa Is-
land og i det vestlige Norge. — Hundenes størrelse er meget
forskjellig.
Hundens nærmeste slegtninger, ulven og ræven, hører
til de skadeligste rovdyr. Ulven, ogsaa kaldet graabeim,
skrud, har en graagul pels, hængende hale med sort spids,
skjævtliggende øine og et stort gab. Størrelsen er som en
stor hund. Den er blodtørstig, men mistænksom og feig,
jager derfor i flok og kan være farlig for mennesker. Den
er ikke talrig i Norge, men dog ganske hyppig i det trond-
hjemske og i Finmarkens amt, hvor den hvert aar gjør skade
paa ren.
Ræven (fig. 86) er mere lavbenet end sine slegtninger,
desuden mere spidssnudet og spidsøret. Farven er meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
