Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
På
efter mark og frø. Hønens hoved er lidet, og nebbet
er kort og hvælvet. Paa hovedet har den en rød hudkam,
og fra nebroden paa undersiden af hovedet en hudlap paa
hver side.
Fjærklædningen er omtrent som duernes, og farverne
er meget vekslende, hvad der er almindeligt hos tamme patte-
dyr og fugle.
De tamme høns lægger eg en stor del af aaret. Kyl-
lingerne udklækkes om vaaren. Medens duens unger er
Ölinde og nøgne, er henens unger dunklædte og kan se,
straks de kommer ud af egget.
Fo. 140, Tror, Røi.
Længde 97 cm. Længde 67 cm,
Hanen har smukkere fjærdragt end hønen. Paa mellem-
foden har den gode forsvarsredskaber, de saakaldte sporer.
Tiuren, hvis hun kaldes røi (fig. 110), findes i vore bar-
skoge. Der findes ogsaa orfuglene, hos hvem hannen har
en merkelig «hale» (fig. II1).
Ryperne har forskjellig fjærdragt sommer og vinter.
Fjeldrypens han kjendes i vinterdragt fra dalrypen paa
et sort baand mellem nebbet og øiet. Fjeldrypen er ogsaa
lidt mindre end den anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
