Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 97
som støtte, naar fuglen klatrer op efter træstammerne. —
Sortspetten er sort. Hannen har rød kalot. Den er uro-
lig, sky og forsigtig og vanskelig at komme nær. (Fig. 116).
Spetterne eller hakkespetterne har et langt kileformet neb
(se tegningen). Tungen er i spidsen haard og forsynet med
bagovervendte, smaa haker. De lever mest af saadanne in-
sekter, som lever under barken og i veden af syge trær.
Gjøken kan ikke klatre og har heller ikke stive hale-
fjær. Den sidder med hængende vinger og opløftet stjert.
Fig. 117. Gjøk Fig 118. Papegøie.
Længde 35 cm.
Dens behagelige «sang», der lyder som et «ho-ho», er nok-
som bekjendt. Gjøken er en enligt levende fugl. Hunnen,
som med 6—8 dages mellemrum lægger 4—6 smaa eg, ver-
per disse paa marken. Med nebbet bringer den egget ind i
en eller anden insektædende smaafugls rede. Ungen ud-
klækkes efter 15 dages forløb. Ganske snart skyver den med
ryggen ud de unger, hvem redet tilhører. Af sine foster-
forældre mades den i 8 uger. (Fig. 117).
Papegøierne findes i de varme jordstrøg, men talrigst
i Syd-Amerika og Australien. (Fig. 118).
Hos klatrefuglene vender to tær fremover og to bagover.
En saadan fod kaldes klatrefod.
| 5.
Hønsehøken eller duehøken hører til rovfuglene.
Den har lange ben med sterke, spidse, krumme klør. Nebbet
7 — Lærebog i naturkundskab for byfolkeskolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
