Norsk namneverk / 29 (1927) Author: Gustav Indrebø Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

namnet soleis som det er skrive i «den gamle matr.», og
i den andre stend «det rigtigere navn».

Opsahl	Opsal
Steenskoug	Stenskog, Stejnskog?
Faarlund	Fyrilund?
Hveem	Hvejm?
Halvorsrud	Halvardsrud
Fossen	Forshejm?
Klavestad	Klauvastad?
Homb	Hom
Molbache	Molbakke
Aamodt	Aamot
Kaabberstad	Kofferstad?
Gihloug	Gjejlo? Jejlo?
Undesløs	Yndilaus?
Elton	Eltun
Hexhuus	Hægshus
Alvstad	Alfstad
Thune	Tune
Staboe	Stabu
Indahl	Indal
Kolleboe	Kolabu
Schjefstad	Skjefstad
Røse	Røjse
Dystad	Dyste
Gaardløs eller Garløs	Gardlaus
Skejten	Skjejten
Hexum	Hægshejm
Grosæt	Grotsæt (grjot isl. en sten)
Flækkesoug	Fylkishoug?
Revold	Røvold
Glæmmestad	Glamastad
Negaard	Nergaard, Nergård?
Nøckleberg	Nøkleberg, Møkleberg?
Vestrum	Vestrhejm
Suchestad	Sukkestad

Ein ser at i denne lista hev innsendaren rettingar av
ymse slag.

For det fyrste er der gjenomført ei meir endefram
rettskriving, t. d. Opsal for Opsahl, Molbakke for Molbache,
Aamot for Aamodt, Hom for Homb, Skjefstad for
Schjefstad. Uturvande vokalar er burtkasta. Det siste legg
innsendaren mykje lag paa, so han hev ei serskild
grunngjeving for det. Han skriv: «At de i denne opsats anførte
navne ere skrevne efter udtalen med udeladelse af alle
hjælpevokaler, maa ikke forundre nogen. Skal det
nogetsteds være nødvendigt at bortkaste de vokaler, som kunne
misforstaaes, maa det være i egennavne, hvor man ingen
anden vejledning har til læsningen end de bogstaver man
ser for sig. At ordet steen ikke udtales ste-en skjønner
enhver om det blev skrevet med tre e’er, men at
gaardsnavnet Steen ikke skal udtales Ste-en, eller at Tveit skal
udtales Tvejt, ikke Tve-it, maatte man være en profet for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>