Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de norske navne, men lade vedk. sprogmand fordanske
dem efter muligt behag, synes dette at være mindre loyalt.
Jeg betvivler ikke, at der i Storthinget er overveiende
majoritet ja maaske enstemmighed til fordel for de norske
navne, men hvis man nu lader fem være lige og
manuskripterne gaa i trykken med mulige fordanskninger, vil
det jo lidet nytte at paatale sagen i Storthinget post festum.»
Finansdepartementet svara den 21⁄9, og denne gongen
var svaret greidt avvisande. Det stod berre tvo fylke att,
skreiv departementet, og det sagde seg sjølv at ein kunde
ikkje gjera noko principielt brigde for dei tvo fylki.
Brevet tok so upp att noko av det som hadde stade i
fraasegni den 27⁄1 1905 i «Dagbladet».
Daa sorenskrivar Havig fekk dette brevet, svara han
med aa skjota saki inn under det samla riksstyret, sidan
Finansdepartementet ikkje vilde gjera noko med henne.
For den skuld præcisera han paa nytt kva som hadde
mest aa segja for han: at diftongar og hokynsformer ikkje
maatte rørast. Han skriv m. a.; brevet er dagsett den 30.
september: «Bekjendt med, at der nu skulde udgives
en ny udgave af matr. for Nordlands amt fandt jeg det
meget ønskeligt af mange grunde, at gaardene i den nye
udgave kunde faa lov at beholde sine norske navne, selv
om der i samme maatte findes en diftong. Efter at have
konfereret underhaanden med flere storthingsmænd baade
maalmænd og rigsmaalsmænd (f. ex. prof. Brøgger), som
alle var enige i, at der ingen grund var til at fordanske
diftongerne, bragte jeg sagen frem i Storthinget under
behandlingen af vedkommende bevilgning, og ingen
modsagde mig i, at man nu burde beholde diftongerne. — —
Jeg skal i denne anledning tillade mig at bemærke, at
der fra min side selvfølgelig ikke er tale om at rokke ved
noget videnskabeligt resultat. Men naar en gaard, som
f. ex. hedder Steinbakken, Straum eller Sandøya skrives
Stenbakken, Strøm og Sandøen, saa er det jo paa det rene,
at førstnævnte navne er det norske og sidstnævnte det
fordanskede, og om man nu i denne nye matrikeludgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
