Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønlandsferden - Over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER GRØNLAND
87
2. mai 1889. Fra skisseboken
bare å slippe den løs. Det naturoprinnelige, det primitive, the wild
calling i ham selv, utviklet gjennem hans friluftsliv til en fullt bevisst
trang og drift, den gjorde overgangen til eskimo ganske lett, «det
går mer og mer op for mig at det vilde ikke være ganske umulig
for en europeer å bli eskimo når han hadde tiden for sig.»
I den con amore skrevne bok «Eskimoliv» skildrer han for*
ståelsesfullt og sympatisk dette naturfolks liv.
«Eskimoen danner den ytterste forpost mot isegnenes uendelige
stillhet. De strøk alle andre forsmådde, tok han i besiddelse; gjennem
stadig kamp og langsom utvikling lærte han hvad ingen har lært
bedre.»
Han er opfylt av beundring for dette folket som har overvunnet
en så hård natur. De primitive folk klarer sig selv så lenge de får
lov til å være sig selv, være i fred for civilisasjonens såkalte vel*
signelser. De lever bedre og lykkeligere uten dem. Først når de
kommer i berøring med de civiliserte, går de til grunne både fysisk
og moralsk.
Og Nansen mener dette gjelder også eskimoene. Av naturen
er de velbegavede, med en høi moral. Han er ikke enig med misjo*
næren Hans Egede som kaller eskimoene : Saadanne vanvittige, kold*
sindige uden kiendelse af nogen slags gudsdyrkelse i fæisk dumhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
