Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Russerens Kappe. Han skælvede og skiftede Farve ved mindste
Støj. — Men Pøbelen vilde rive ham i Stykker. Intet Under,
at han som havde bevaret Stenro i enhver Kugleregn,
ræddedes for en saadan Død.
I tyske Spottedigte fra 1813—1814 kaldes han jævnligt Kujon,
og hver lille tysk Ståt, endog Hessen-Darmstadt, tilskrev sig
Æren for hans Nederlag. I en Darmstadter Soldatervise fra
Datiden har jeg fundet disse Vers:
Napoleon, du Schustergesell’!
Kujon, was läufest du so schnell?
Hättest du mit Darmstadt Frieden gemacht,
Du hättest es wahrlich weiter gebracht.
I Frankrig blev det atter og atter fremhævet, at han
overhovedet slet ikke var fransk, men som Italiener en Fremmed.
Hans Navn var Buonaparte. Han løj, naar han sagde sig født
efter Corsica’s Erobring (1769); han var et Aar ældre, altsaa
født før Corsica’s Indlemmelse i Frankrig, havde ladet
Raad-husbogen i Ajaccio med Optegnelsen om hans Daab forfalske.
Denne Paastand er usand, skønt man i Frankrig endnu kan
høre den udtalt af fremragende Mænd. Jeg har selv undersøgt
Folio-Protokollen og overbevist mig om, at en Forfalskning er
umulig. Ligegyldigheden for Navnes Stavemaade var dengang
saa stor, at Bonaparte staves forskelligt, med og uden u, de
to Gange, Navnet dér med faa Linjers Mellemrum forekommer.
Det er i Tyskland Troesartikel, at Napoleon var Løgner.
Sikkert er det at han, der var Politiker, som de fleste andre
Politikere uden Skrupler brugte en Usandhed, hvor den tjente
ham. Han var desuden Kriger og som Corsicaner vokset op
i den Tro, at Krigslist var saa berettiget som aaben Fejde.
Men hvor forsigtig man maa være med Beskyldningen for
Løgnagtighed, viser f. Ex. dette vrede Brev fra ham til Hertugen
af Rovigo efter de hæderfulde Slag ved Montmirail og
Vaux-champs i 1814:
»De maa have tabt Hovedet i Paris, siden De lader
ud-raabe, at vi her slaas en mod tre, medens jeg overalt
udbasuner, at jeg har 300,000 Mand, saa Fjenden tror det, og
jeg vedbliver at gentage det indtil Væmmelse. Saaledes
ødelægger De med et Pennestrøg alle de gode Følger af vore
Sejre. De burde forstaa, at det her ikke gælder en tom
Nimbus, og at en af de første Grundsætninger i Krig er at
overdrive sine Kræfter. Men hvorledes forklare sligt for Poeter,
der kun tænker paa at smigre mig og smigre
Nationalforfængeligheden!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
