Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Det er hos ham oprindeligt Artilleristens Blik. Han ser,
det gælder om at være den Stærkeste paa det afgørende
Punkt i det afgørende Øjeblik.
Han kommer som pur ung Officer til Toulon, da Byen er
Revolutionen fjendsk og den engelske Flaade beskytter den
mod den franske. Ved første Blik ser han, at det
højtliggende Punkt L’Eguillette er det afgørende Punkt til Byens
Erobring, det, som behersker Toulons store og lille Rhed.
Han kræver dets Indtagelse. Forsøg gøres af den
modstræbende Øverstbefalende med kun tre Hundrede Mand. Det
mislykkes, og Englænderne slæber nu en hel Artilleripark
derop. Han kræver ligefuldt paany dets Indtagelse og
gennemfører den.
Dette er hans Geniblik som Feltherre. Han har det samme
som Lovgiver, som Administrator og i Reglen som
Menneskekender, Blikket for Tingenes Kærne. Han overvinder længe
enhver Modstand ved Virkelighedssansen i sin Intelligens (der
først fordunkledes, da uafbrudt Medgang steg ham til
Hovedet), ved sin Forstands forbausende Omfang og rastløse
Aar-vaagenhed, sin Hukommelses Rækkevidde og Klarhed, sin
Evne til sammenfattende Domme og Slutninger.
Som Førsteconsul havde han i sit Arbejdsværelse i
Tuile-rierne, der var hans sande Laboratorium, hans Værksted med
hans Redskaber, et Bogskab, hvori fandtes hans Etats de
situation (Beretninger om den øjeblikkelige militære og
finansielle Tilstand), hans Dokumentpakker, hans Regnskabsbøger
og Notitsbøger. Man har for at give en Forestilling om hans
Kundskabsfylde brugt den Lignelse, at han havde alle disse i
sit Hoved. (Det var disse Notitsbøgers Indhold, som Spionen
Michel, først opdaget 1812, ti Aar igennem røbede til
Rusland).
Der var i Napoleons Sind, har Taine sagt, tre
Oversigts-samlinger. Hver bestod af en Snes tykke Hovedbøger, der
altid holdtes ä jour.
Den første Samling var militær og indbefattede et uhyre
Atlas af topografiske Kort med Angivelse af alle Hærens og
Flaadens Afdelinger, deres øjeblikkelige Anvendelse og
Udrustning; Regimenterne, Batterierne, Linieskibe og Fregatter,
Tøjhuse, Forraadskamre og deres Indhold: Heste, Vogne,
Vaaben, Levnedsmidler.
Den næste Samling var civil og omfattede Finanserne i
deres øjeblikkelige Tilstand, alle almindelige og
overordentlige Indtægter og Udgifter, Skatterne i Frankrig, Udskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>