Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Man kan skelne tre Tidsrum i hans Historie. Det første,
hvor hans egen Interesse og Frankrigs falder sammen. Toget
til Ægypten, der medførte Flaadens Tab, foretoges * vel mest
for hans egen Skyld, om end Frankrig ikke nu vilde
undvære det; men det var rettet mod England. Han var som ung
General og i Consulatets Begyndelse en straalende Skikkelse,
Frankrigs Lykke. — Det andet Tidsrum er det, hvor hans
Interesser og Frankrigs ikke altid dækker hverandre, skønt
hans Politik hænger sammen fra først til sidst. Det usalige
Felttog i Rusland fremkaldtes ikke af Napoleons Herskesyge,
roen af Alexander I’s Troløshed, der atter beroede paa
uforstandig Tvivl om, at Napoleon var ærlig overfor ham, og paa
den Omskifteliges Uvilje mod en »Usurpator«, af hvis Venskab
han nylig havde været stolt. Dynastiets Interesser og det
franske Folks Vel — to højst forskellige Ting, som
undertiden naturligvis faldt sammen — bliver ét for Napoleon
under hans Felttog mellem 1808 og 1813. — Saa er der det
sidste Tidsrum, hvor hans og Frankrigs Interesse paany er
den samme; det er Aarene 1814 og 1815, da han kun er
Frankrigs Overgeneral.
Det er, da han sidder inde med al Magt og stadig
Medgang, at hans Naturs stygge Sider kommer frem, det rene
Despoti, Undertrykkelseslysten, Frihedsfjendskabet.
Han bliver tiltalende paany, da han fra Erobreren bliver
Forsvareren, fra den Ofrende Offeret. Og i dette sidste Tidsrum er
han, som fra først af, som iøvrigt bestandig, men særlig tydeligt
da, den Folkekaarne, ja mere end han var det fra først af.
Thi i 1799 udtrykker Folkesuveræniteten, som det kaldtes, der
meddelte en Enkelt Magten, i Virkeligheden ikke Folkets frie
Valg, men Hærens Vilje. 1814, ved Tilbagekomsten fra Elba,
da han paany staar der, slagen, forvist, med tomme Hænder,
kaares han af et Folk. Man kan ikke med fuld Sandhed sige:
Kun hans Skæbne er her ny; hans Væsen er forblevet det
samme. Napoleon er ingen Undtagelse fra den Regel, at Ens
Væsen ændres med Ens Skæbne.
IX
Bonaparte gjorde en saare daarlig Figur den 18. Brumaire.
Hans Broder Lucien reddede Situationen. Et Statskup
foretages ikke uden List, Løgn og Vold. Og dog betragter jeg (i
Modsætning til Victor Hugo og mange andre) ikke selve
Stats-kupet som nogen Forbrydelse; thi Datidens Parlament fortjente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
