Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
XII
Overfor Kvinder manglede Napoleon god Opdragelse, fin
Høflighed, endsige Ynde. Men det er ikke sandt, at han
gjennemgaaende i sit Forhold til Kvinder var grov og uden
Ridderlighed. Hans grimme Bulletiner mod Dronning Louise af
Prøjsen var Politik, om end en daarlig Politik; han var artig
mod Louise af Sachsen-Weimar, skjønt det lille Weimar havde
trodset og udæsket ham.
I Warszawa blev han 1807 indtaget i den pur unge Grevinde
Walewska, født Laczinska, som gik op i Beundring for ham,
men ikke vilde være hans. Saa gik den polske Adel i stort
Optog for at bevæge hende, og i en Skrivelse, undertegnet
med alle Polens første Navne, henledede man hendes
Opmærksomhed paa at smaa Aarsager kan have store politiske
Virkninger: »Tror De, at Esther hengav sig til Ahasverus af
Kærlighed? Den Afmagt, hvori hun faldt af Skræk ved Skuet af
ham, viser bedst, at Ømhed ikke havde nogen Del i denne
Forbindelse. Hun ofrede sig for at frelse sit Folk og vandt
den Hæder at have frelst det. Gid vi kunde sige det samme
til Deres Ære og vor Lykke!«
Napoleon vandt hende ved at love hende, om muligt at
genoprette hendes Fædreland. Han havde store Synder paa
sin Samvittighed overfor Polakkerne, havde misbrugt og sveget
dem. Han vilde gerne glæde Marie Walewska, ifald det kunde
stemme med hans Politik. Men dog har han jævnligt det Ord
paa Læberne, at han ikke vil være Polens Don Quichotte, og
dog ser vi, at han allerede 1809, da han vil opnaa, at Czaren
giver ham sin unge Søster Anna Påvlovna til Ægte, saa
Alliancen med Rusland bliver ubrydelig, højtideligt lover ikke blot
aldrig at ville udvide Storhertugdømmet Warszawa, men aldrig
at ville nævne Navnet Polen. Det er først, da man vægrer
sig ved at give ham Storfyrstinden og da Forholdet til
Alexander opløses ved et Brud, at han i 1812 paany henvender sig
til de godtroende Polakker.
Iøvrigt indeholder Alexanders Forhold til Polen en
mærkværdig Parallel. Ogsaa han var lidenskabeligt knyttet til en
skøn polsk Kvinde, Marie Antönovna Narischkin, født
Fyrstinde Czetwertynska, som altid rettede Bønner til ham om at
genoprette Polen. Længe handlede han stik imod hendes
Ønske, ja taalte end ikke at se Navnet nævnt Pludselig ved
Krigens Udbrud 1812 udsteder Alexander en Proklamation, hvori
han, ganske som den russiske Overgeneral 1914, og med samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
