- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
24

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Napoleon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

med Kejserdømmets Violer. De fandt hinanden igjen,
lykønskede hverandre. Med barnlig Glæde løb de gjennem
Maré-chalssalen, Tronsalen, Dianagalleriet, alle de Rum, de kendte
saa godt og hvor deres smukke Udseende forhen havde glimret.

I Tronsalen bemærkede de, at Liljerne paa Gulvtæppet kun
var paasyede. En rev en Lilje af; en kejserlig Bi viste sig
under den. Disse Damer i Festdragt lagde sig saa ned paa
Knæ og gav sig muntert og ivrigt til Arbejdet. I mindre end
en halv Time havde de gjort Gulvtæppet kejserligt paany. De
saa op, og saa Kejserdømmets Hertuger: Bassano, Gaeta,
Ro-vigo; de saa Grev Lavalette, Marechal Lefebvre, Generalerne
Davout og Excelmans, Dronning Hortense af Holland,
Dronning Julie, Kong Josephs Gemalinde. Selv Dørvogterne fra
gamle Dage stod ved Salens Døre. Det var, som havde man
sovet og var vaagnet af en ond Drøm.

Timerne gik. Mørke og Taage bredte sig over Paris. Knap
nok kunde de sidste Nysgerrige fra Karuselpladsen endnu se,
at alle Tuileriernes Vinduer var oplyste. Fra Minut til Minut
ventede man Kejseren. Utaalmodigheden blev til Angst. Hvad
om en Kugle, en fanatisk Fjendes eller en lejet Morders Kugle
havde ramt ham!

Endelig Kl. 9 hørtes en fjern Støj af Heste og Vognhjul og
Raab langs Seinen. Larmen nærmede sig, voxede, blev
umaadelig. En Postvogn svingede i skarpt Trav ind ad Gitterporten,
omgivet og ledsaget af et Tusind Ryttere af alle Vaabenarter og
Grader, som red i Uorden, svang deres Sabler og raabte:
Leve Kejseren! som en Torden.

Da fyldte de afskedigede Officerer Slotsgaarden. Generalerne,
der stod paa Fritrappen, drog deres Kaarder og ilede ned.
Skaren var saa tæt, at Hestene veg tilbage og Postillonerne
stansede ti Skridt fra Florapavillonens Trappe.

Man lukkede Vogndøren op. Napoleon blev revet ud af
Vognen, baaret fra Arm til Arm ind i Forsalen, hvor andre
Arme løftede ham i Vejret. Saa blev han i Løb baaret op ad
Trappen. Et Slags Delirium betog hans Trofaste. De
kærtegnede ham, knugede hans Hænder og hans Legem.

Og Hoben, der bar ham, tørnede heftigt sammen med Hoben,
der styrtede ned fra de øvre Etager for at møde ham. De to
Flokke var ved at presse hverandre ihjel, og der var Fare for,
at Kejseren skulde blive kvalt.

Caulaincourt raabte til Lavalette: Hold Dem for Guds Skyld
foran ham! Lavalette stansede, vendte sig, stemmede sig mod
Strømmen, og steg baglænds opad Trappen, stadig et Trappe-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free