- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
40

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40

ikke er set. Han havde den umaadelige Sorg, at Anita af
Overanstrengelse døde ikke langt fra Ravenna. Og han maatte
lade hendes Lig tilbage.

Paa dette Tilbagetog fra Rom til San Marino udfoldede
han til den civiliserede Verdens Overraskelse et militært Geni
af ganske ny Art.

De 4000 Mand, der fulgte ham fra Rom, var saa modløse
at der i Begyndelsen deserterede Hundreder, senere Snese om
Dagen. De, der var tilbage, knap 2000 Mand, var usselt
udrustede, slet bevæbnede og havde i Alt kun 80 Patroner pr.
Mand. Alle Garibaldis bedste Officerer var dræbte eller saarede.
Han kunde da ikke optage Kampen paa én Gang med nogen
stor Styrke af de franske eller østerrigske Hære, men han gik
uskadt imellem dem gennem hele Romagna og til den
adria-tiske Kyst. Det skete paa Grund af den Energi og
Bevægelighed, han skyldte sin sydamerikanske Træning. Først
afskaffede han Lastvogne og lod Byrderne bæres af Heste og
Æsler, saa han kunde forlade Landevejen og falde ind i
Apen-ninerne. Saa lod han sin hele Proviant marchere, idet han
lod den i Skikkelse af Kvæg drives afsted med Hæren. Hans
Marcher var af uregelret Længde, natlige saavel som
Dagsmarcher, altid mest natlige. Lejren blev da brudt op uden
Varsel ved Solnedgang. Krigspuds dulgte Planerne. Først falsk
Afmarche, saa upaaagtet Drejning i en anden Retning. Han
lod stadigt falske Rygter sprede angaaende Tallet paa sin
Styrke, og Rædslen for Rødskjorterne var allevegne virksom.
Saa gjorde han en overordentlig Brug af sit Kavalleri. Det
gennemførte et fuldendt Speider-System og Forvirrings-System.
Han var underrettet om hvad Fjenden foretog sig en halv
Snes Mile borte og han vildledte ham ved at vise ham sit
Hestfolk i Egne, hvortil han aldrig agtede sig.

Unødigt at sige: Garibaldi kendte ikke militært Pedanteri.
Men hele sit Liv hævdede han en jernhaard Disciplin.
Lettere Forseelser straffedes med en Irettesættelse, der dog var
saare frygtet. Større Forseelser straffedes altid med Døden.
Tyveri, Plyndring, Vold og Voldtægt straffedes paa Stedet med
Døden. Det holdt Soldaten tilbage, at han vidste, forsaa han
sig, gav Generalen uden engang at tage Cigaren ud af
Munden Ordre til at han skulde skydes ned. I et Vildnis i
Apen-ninerne ved Frodo lod han saaledes en Soldat skyde blot for
Tyveri af en Høne.

Ikke desmindre indbildte han sig at være Elev af Beccaria,
Modstander af Dødsstraf. Han var det teoretisk og han var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free