Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Paa dette Tidspunkt falder Garibaldi’s mislykkede andet
Ægteskab med den nittenaarige Marchesina Giuseppina
Rai-mondi, dette Ægteskab, som førte til Adskillelse paa selve
Bryllupsdagen.
Men her maa indskydes et Par Ord om Kvindernes
Holdning overfor Garibaldi. Vel at mærke i Gåribaldis Memorie
findes ikke en Linje derom. Dertil var hans Karakter for
ridderlig. Men selve denne Ridderlighed, der vandt ham saa
mange Mænd ogsaa blandt Modstanderne, øvede sin
Tiltrækning paa Kvinderne. Hans sjældne Skønhed var det første
som gjorde Indtryk, fordi den var saa original. Hans Ryste
var plastisk fuldendt; Renene var vel meget smukke, men som
hos Ryttere en Smule bøjede udad; Hovedet var dog især
mærkværdigt, det forenede Zeus- og Kristus-Typen; ingen
Kunstner havde nogensinde paa Forhaand drømt om et saadant;
det føjede Udtrykket af Styrke, Ynde og Rlidhed til
Pandens Udtryk af Overlegenhed. Han havde øvet sit Legeme
paa alle Maader, han klædte sig simpelt men med Omhu.
Før 1860 som Gaucho eller som Søkaptajn eller i den
italienske Legions hvide, røde og grønne Farver, bred Filthat
med Fjer. Dog mer end paa Dragtens Elegance holdt han
paa Renlighed for sin Person. Der var ingen Plet paa hans
nok saa slidte Dragt. Og under de vanskeligste Forhold flk
han sig badet og vasket i det Uendelige. Han plejede sine
Hænder, plejede sit Haar, dette stakkels Haar, af hvilket
afklippede Lokker vandrede Jorden over. Som han naivt
skriver til Lady Shaftesbury: Ȯdle Lady! Mit Haar voxer, og
saa snart det er muligt at klippe noget af det paany, skal jeg
sende Dem noget deraf.«
Hans Maade at tale paa var kortfattet og simpel: Han
sagde til alle Voi, kun til Kongen Lei, meget ofte Tu. Han
hørte hellere end han talte, men han havde en Maade at
afbryde paa, som gjorde kort Proces. Da Lord Palmerston i
1864 udførligt og artigt udviklede ham, hvor nødvendigt det
var at lade Spørgsmaalet om Venedig hvile, til det var modent
osv., afbrød han ham heftigt: »Hvad er det, De vil fortælle
mig? Det er aldrig for tidligt for en Slave at bryde sine
Lænker.« Og gik. Palmerston var forbauset over en saadan
Mangel paa Form.
Da han viste sig i Neapel og paa Sicilien, løb Kvinderne
til i Skarevis, hvorhen han end kom, og raabte i deres
Dialekt: Hvor er du smuk! Hvor er du smuk! I Hundredevis
kom Rrevene til ham fra franske, tyske, engelske Damer. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
