Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Foredragets Kunst, dets klare Orden og den Skønhed, der laa
i Periodernes Udfoldelse, i Sætningsbygningens Ligevægt.
Undertiden virkede han ved uforudsete Midler som en Dag,
da han overfor Benegtelsen af, at de Anklagede havde baaret
et vist Kostyme, med en ringeagtende Haandbevægelse kastede
Fotografier, han havde anskaffet sig af dem, paa Bordet og
derved afgjorde Spørgsmaalet uden Ord.
Man vilde jo imidlertid lige saa gerne se Jules Favre som
høre ham. Det var kun i anden Række Taleren i ham, man
beundrede; det var først og fremmest Politikeren,
Partihøvdingen, den store Republikaner, Høvdingen for de Fem, der i
det lovgivende Kammer trodsede det overvældende Flertal,
underkendte og nedbrød Kejserdømmet. Han var Manden
med den berømmelige Fortid, hvem en stor Fremtid endnu
syntes at vente.
Ingen kunde dengang ane, at det var som det ulykkelige
Frankrigs paa Forhaand slagne og ydmygede Talsmand
overfor den sejrrige Bismarck, at han faa Aar derefter skulde blive
verdenskendt, vække Medynk og Spot i Tyskland, høste Haan
og Had i sit eget Land.
II
Den der i Halvfjerdserne opholdt sig i Berlin, havde ikke
sjældent Anledning til at se og høre Bismarck. Naar det
ventedes, at han vilde tage Ordet i Rigsdagen, skaffede man sig
gerne Adgang til Galleriet gennem et eller andet
Rigsdagsmed-lem, man kendte. Var Sagen, som skulde forhandles, ikke
ualmindelig, saa var der ingen synderlig Tilstrømning for at
høre den trods sit umaadelige Ry endnu stærkt omtvistede
Mand; man forestille sig blot ikke, at han nød en
Anerkendelse og Beundring som nu efter hans Død.
Kæmpeskikkelsen sad med Hovedet bøjet over Papirer.
Naar den rejste sig og gik nogle Skridt, var Bevægelsernes
Elegance paafaldende. Fødderne var smaa; den svære
Skikkelses Gang var let. Bismarck var smukt proportioneret, men
alle Forhold kolossale. Hans Udtryk var barsk og tænksomt.
Han var Befalingsmand og Statsmand, rig paa Vilje, Snuhed
og Menneskeforagt Han holdt af at knuse en Modstand, og
han gjorde det. Han holdt ikke af at lyve, men han gjorde
det, om han end selv med Lune engang bemærkede:
Underligt, saa vanskeligt det med Aarene bliver En at tale
Usandhed ; hvortil den, til hvem Bismarck havde gjort Bemærk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
