Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
ste Ungdom frit Samtykke Autoritetens eneste Kilde. Ad
denne Vej blev han oprindeligt Republikaner, forblev det Livet
igennem og kom til sammen med Gambetta at grundlægge den
tredie Republik.
Efter en Sygdom sendtes Jules Favre, 17 Aar gammel, til
Italien, og her lagdes Grunden til den Lidenskab for Italien,
der aldrig forlod ham. Var Nationerne ikke saa glemsomme,
vilde hans Navn den Dag idag holdes i Ære af
Italienerne; thi saa vist som Napoleon Uls Felttog gav Stødet til
det moderne Italiens Oprettelse, saa vist gav Orsini’s Attentat,
den vidtberømte Tale, Jules Favre holdt som Orsini’s
Forsvarer, og den kloge Henvendelse til Kejseren, han skrev i Orsini’s
Navn, paa deres Side Stødet til det Felttog, der udtrykkes ved
Navnene Magenta og Solferino, og saa vist er Jules Favre at
nævne ved Siden af Gladstone og Lord John Russell og i
ikke altfor lang Afstand fra de store Skabere, Mazzini, Cavour
og Garibaldi, naar de Mænd skal mindes, af hvis Ord og
Daad det moderne Italien udsprang.
Da Jules Favre som ung Student kom til Paris, var det
blandt Universitetslærerne Victor Cousin, blandt Advokaterne
den store Berryer, som henrev ham og kom til at stemple
hans Veltalenhed og hans Liv. Cousin, hvem han mange Aar
efter kom til at følge i det franske Akademi, meddelte ham
sin filosofiske, ubestemte Idealisme og sit retoriske Sving;
Berryer blev, skønt overbevist kongeligsindet, ved sin Sjælehøjhed
og sin Karakters Uangribelighed hans Ideal af en Rettens
Talsmand og en politisk Personlighed.
Det store frisindede Pust, der som Forløber for Stormen
gik over Frankrig umiddelbart før Julidagene 1830, betog Favre.
Med hele sin Sjæl var han paa Revolutionsmændenes Side.
Moderen havde taget det Løfte af ham, at han ikke personligt
vilde tage Del i Opstanden, hvis den brød ud. Han holdt
modstræbende sit Løfte og led i de følgende Aar af smertelig
Anger over ikke at have brudt det.
Det er paa dette Tidspunkt, at Armand Carrel aabenbarer
sig som den yngre Slægts afgjorte Fører. Heller ikke han
havde jo deltaget i Revolutionen, skønt han bagefter godkendte
den. Favres Blik er fra nu af uafbrudt rettet paa Carrel. Lige
strax røber den unge Favre sikrere politisk Fremsyn end
Carrel. I sine Optegnelser siger han (allerede 6. August 1830)
at Kammeret (som var nedarvet fra Bourbonernes Tid) skal
og maa takke af, medens Carrel i den første Følelse af
Triumf end ikke stillede dette Krav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
