Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
i Juni 1848 en Undersøgelse af Louis-Napoleon Bonapartes Valg
fandt Sted og dette blev befundet regelret, men Lamartine og
Ledru-Rollin imod dets Gyldighed paaberaabte sig gamle
Lovbestemmelser fra 1816 og 1832 (om hvilke selve Justitsministeren
Crémieux havde sagt, at de maatte betragtes som bortfaldne
siden Revolutionen 48) talte Jules Favre med sin politiske
Idealisme uden Hensyn til Statens Vel imod dem, og havde
Uret.
Da Louis-Napoleon saa nedlagde sit Mandat som
Repræsentant, men skrev, at ifald Folket paalagde ham Pligter, skulde
han vide at opfylde dem, stemplede Favre vel dette som et
Vink om Enevælde, men forstod ikke Faren, og i sin Hævden
af den stricte Lovlighed angreb han Cavaignacs Regering for
de officielle Kandidaturer og for Undertrykkelse af Pressen og
lettede derved ubevidst Louis-Napoleon Arbejdet.
Han kom ham ved et nyt Fejlgreb endnu stærkere til Hjælp.
Jules Grévy, der indsaa, at Folket endnu ikke var vænnet af
med den personlige Magtudøvelse, vilde overlade
Præsidentvalget til Parlamentet, som det jo den Dag idag er det
overladt. Men Favre talte — uden Blik for den Fare, der nu
umiddelbart truede Republiken — for at lade Folket vælge
Præsidenten. Denne Gang greb han saaledes fejl, at man i
Louis-Napoleons Omgivelser endog indbildte sig, Favre vilde
række Tronkræveren en Haand. Han hævdede i en Tale naivt
som sin Overbevisning, at det store Napoleonsnavn vilde styrke
Republiken: Da Erfaringen havde vist Nationen, hvad
Kongedømmet betydede, var der ingen Risiko; Folket havde taget
sig selv i Besiddelse, vilde være sin egen Herre og Styrer osv.
Imidlertid røbede det katolske Partis stedse voxende
Indflydelse, hvor truet den republikanske Statsform var. Allerede
Cavaignac havde tilbudt Paven en Tilflugt og stillet franske
Tropper til hans Raadighed; Louis-Napoleon fortsatte denne
Politik. Et fransk Togt blev sendt til Rom. Paa Favres
Forespørgsel negtede man, at Meningen dermed var at styrte den
romerske Republik. Men da General Oudinot, som først var
bleven slagen, indtog Rom, da han opløste den konstituerende
Forsamling, ophævede Pressefriheden og genoprettede Pavens
verdslige Magt, viste det sig snart hvad hin Negtelse havde
været værd.
Ligesaa ildevarslende var den Grusomhed, hvormed
Deltagerne i Juni-Opstanden blev behandlede. Louis-Napoleon havde
indledet sin Præsident-Virksomhed med Løfter om Amnesti;
men disse Løfter blev alle svegne. Forgæves angreb Jules
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
