Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
brutalt, maaske fordi Kejseren havde bevaret nogen
Taknemmelighed for hans loyale Holdning under Statskupets Forberedelse,
kun Opposition i sine Taler for Retten. De republikanske Førere
var jo indtil dette Aar enige om at sky Kejserdømmets
lovgivende Forsamling.
Men Favres Angreb var derfor ikke mindre heftige. En Dag
talte han i Palais de Justice om de Blandede Udvalg, der
uden Lov og Dom sendte politiske Modstandere til Cayenne, i
saadanne Udtryk, at Offenliggørelse af Retsforhandlingen blev
Pressen forbudt. En anden Dag blottede han Forvaltningens
Tyranni, dens Brud paa Brevhemmeligheden, talte om »en
Øvrighed, der gaar til den yderste Grænse for ivrig
Underdanighed«, saa Retsformanden tilraabte ham: Forsøg dog at
respektere noget! Han svarte: »Jeg respekterer Sandheden og jeg
afslører den, naar den er ukendeliggjort«. Atter en anden Dag
rettede han sin Veltalenhed mod den Raadenskab, der til Bedste
for de officielle Kandidater aabenlyst og frækt gav Befalinger
til Præfekter og Borgermestere under Afskedigelse af dem, hvis
Iver syntes utilstrækkelig, og sluttede: Fremtiden vil have Møje
med at forstaa alle de Hindringer, vi lægger Friheden i Vejen,
som vilde den tænde Verden i Brand.
Efter det mislykkede Attentat med Helvedesmaskinen, der
sprang foran Kejserens og Kejserindens Vogn under deres
Kørsel til Operaen, skrev Orsini i Januar 1858 til Favre for at
anmode om hans Forsvar. Opgaven lokkede ham ikke. Orsini
havde stadigt skiftet System, havde først paastaaet sin
Uskyldighed, havde saa tilstaaet, saa tilbagekaldt, saa atter tilstaaet,
saa i sine Erindringer negtet al Deltagelse i
Sammensværgelsen. Favre vilde ikke indlade sig paa at hævde en Løgn.
Men efterhaanden saa han bort over Orsinis Svingninger og
saa stort paa Sagen. Her forelaa en Forbrydelse, der vel vakte
hans Afsky, men var begaaet af en Bevæggrund, der ikke var
lav, end ikke ringe, hverken stammede fra Begærlighed,
Ærgerrighed eller Had. Den var udsprunget af en ung Mands
ildfulde Lidenskab for sit Fædrelands Uafhængighed. Favre
sagde da til Orsini: »Jeg fordømmer Deres Udaad, men Deres
Ulykke rører mig og jeg nærer Medfølelse med Deres
Haard-nakkethed i Kampen mod deres Fædrelands Fjender, og med
Deres Tilbud af Dem selv som Offer. De er beredt paa at
dø, og jeg vil staa Dem bi i Deres sidste Timer, ikke for at
lovprise Dem, med for at lade en Sandhedsstraale falde
beskyttende paa Mindet om Dem.«
Georg Brandes: Napoleon og Garibaldi. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>