Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Hans Forhold til Kejserdømmet var Harme og Afsky; men
overfor Kejserens Person nærede han i Grunden ingen Uvilje.
Han var Sjælekender nok til at se Fantasten, den paa Kaldet
Troende og den i mange Maader velmenende, paa enkelte
Punkter indsigtsfulde Mand i den af samvittighedsløse
Eventyrere og Forretningsmænd benyttede saakaldte »Tyran«. Favre
sagde til sine Omgivelser: »Kejseren har foretaget fæle
Handlinger, men personligt har jeg snarere Sympati for ham end
andre Følelser«.
Det var Kejserdømmets vaklende og meningsløse Forhold
til Italien, som først blev Genstand for Jules Favre’s Angreb.
Paa samme Tid som Napoleon III vilde befri Italien fra det
østerrigske Aag, vilde han af Frygt for det kirkelige Parti,
der støttede hans Trone, hævde Pavens verdslige Magt. Favre
spurgte, allerede før Krigen med Østerrig var erklæret, om
Meningen var, efter en Sejr over de Fremmede at vende
Vaabnene mod Frankrigs egne Forbundsfæller i Italien, og
ifald Cardinalernes Regering blev styrtet, da at udgyde
Romernes Blod for at genoprette dette usle Styre? Han kaldte
trods sin religiøse Tro den verdslige Pavemagt for »den af
skyeligste Regering af alle«. Han forudsaa, at Frankrig ved
sin Politiks Delthed og Halvhed i samme Øjeblik det indlagde
sig store Fortjenester af det ny Italien, vilde forspilde det
italienske Folks Hengivenhed ved Bestræbelsen for at bevare
Paven Rom. Han vedblev da ogsaa, med klart politisk
Fremsyn Aar efter Aar at nedlægge Indsigelse imod de franske
Troppers Besættelse af den By, som Italien selvfølgelig
krævede sig udleveret til Hovedstad. Han spurgte i Kammeret
med god Grund, hvad Taknemmelighed Franskmændene kunde
vente af Italien, ifald de kun jog Østerrigerne ud af Landet
for selv at ydmyge Italienerne i deres Sted.
I 1860 hædrede den franske Advokatstand Jules Favre ved
at udnævne ham til dens Formand (bätonnierj. Det var af alle
Æresbevisninger, der i hans Liv blev ham til Del, den, paa
hvilken han satte størst Pris.
Med forøget Anseelse fortsatte han nu sin Modstand mod
Kejserdømmets Politik, fordømte i stærke Udtryk det
mislykkede Togt til Mexiko, paaviste den Uforstand, netop som
Tyskland voxede og under Ledelse af Bismarck blev en Trusel,
da at fjerne Rusland fra Frankrig ved Udtalelse af
magtesløse Sympatier for Polen. Han sandviste Napoleons Svaghed
og Taabelighed som godtroende Tilskuer til Prøjsens Krig mod
Danmark og mod Østerrig. Kort inden den prøjsisk-østerrig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
