- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
77

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77

Det faldt den end ikke ind at benytte sig af den uregelrette
Personbetegnelse »den Dame, vi plejer at kalde«.

Der vilde imidlertid kunne opstaa Vanskeligheder ved de
uensartede Formuleringer af de fire Fødselsattester, i hvilke
Jeanne Charmont var saa forskelligt betegnet. I Datteren
Ga-brielle’s var jo desuden Favre forbleven unævnt; han havde
bødet derpaa ved i 1858 at anerkende denne Datter. For at
faa Forholdene klarede, forelagde Favre Sagen for Domstolene.
Disses Kendelse gik ud paa, at han burde opfattes som lovlig
Repræsentant for alle disse mindreaarige Børn.

Under disse Betssager var det uundgaaeligt, at
Kejserdømmets Embedsmænd gjorde Bekendtskab med Jules Favres
vanskelige Stilling som levende ægteskabeligt med en Dame, hvem
Forholdene umuliggjorde ham Ægteskab med. De forblev
heller ikke uvidende om de alvorlige Urigtigheder, hvori han i
to Erklæringer havde gjort sig skyldig. De ansaa det for
uværdigt at gøre Væsen af dem, og Kejseren selv var, som Ollivier
meddeler os, underrettet om dem. Han følte sig jo
imidlertid Jules Favre forbunden fra den Tid af, da denne med sin
stærke Retssans havde talt for Gyldigheden af hans Valg, og
var med alle sine Fejl for højsindet til at lade Sligt blive gjort
gældende mod Oppositionens ridderlige Fører, der aldrig havde
rettet sine Angreb mod Kejserens Person.

Da kort før den tysk-franske Krigs Udbrud Jules Favre
vendte tilbage fra det Triumftog gennem Algier, hvortil en
simpel Rejse, han foretog, havde udviklet sig, ramtes han af
den Efterretning, at »Fru Julie« pludselig var død 10. Juni
1870. I den trykte Rundskrivelse, han efter fransk Skik
omsendte til sine Bekendte, kaldte han hende af Respekt for
hende og deres Børn Madame Jules Favre, skønt selve
Dødsattesten lød paa Jeanne Charmont, 58 Aar gammel, Hustru til
Hr. Vernier.

IX

Da Efterretningen om Udfaldet af Slaget ved Sedan og om
Kejserens Tilfangetagelse naaede Paris, overdrog Oppositionen
det enstemmigt til Jules Favre, i Kammeret at kræve Napoleon
III’s Afsættelse.

I Nattemødet mellem 3. og 4. September 1870 og uden at
en eneste Stemme hævede sig imod ham i dette Kammer,
som havde afbrudt enhver af hans Taler med Ukvemsord,
læste han fra Tribunen Republikanernes Manifest, der
forkyndte Kejserdømmets Fald og Nødvendigheden af en
foreløbig Regering.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free