- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
94

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Gilles de Rais

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

han var mistænkt for at have sluttet en gyselig Pagt med
Djævelen. Bispen beraabte sig paa Vidnesbyrd, der alle
stammede fra den laveste Almue. De syv var fra Kvinder,
bosatte i Nantes, der havde mistet deres Børn og nu beskyldte
Gilles for at have stjaalet og myrdet dem. I Manebrevet hed
det, at disse Kællingers Udsagn styrkedes ved Udtalelser af
paalidelige Mænd. Hvem disse var, nævntes ikke; det kunde
umuligt være andre end nogle af Gilles’s Tjenere, man havde
bestukket. I den Stævning, som Malestroit sendte Gilles til
at møde for ham 19. September 1440, var klogeligt til de
allerede opregnede Forbrydelser føjet »visse Forbrydelser, der
smager af Kætteri«. Tilføjelsen var nødvendig, da Sagen ellers
ikke hørte under Bispen, og da det ellers ikke var muligt at
berøve den Anklagede en Sagførers Bistand.

28. September blev Gilles trods sin Afvisning af
Beskyldningen stillet for Vice-Inquisitoren i Nantes, og dermed var
han paa Forhaand dømt. Til Trods for at Anklagen lød paa
Mord af 140 Smaabørn, var det kun lykkedes i alt at finde
ti Kvinder, der klagede over at have mistet deres Børn. Disse
skulde være blevne indfangede for Gilles af et
Kvindemenneske ved Navn Perrine Martin, som villigt tilstod Alt, men —
selvfølgelig — derefter slet ikke blev retsligt forfulgt. Det
nyttede intet, at Gilles kort og fyndigt erklærede Anklagerne
imod sig for falske. Disse Anklager lød paa, at han og
hans Medskyldige havde besudlet, kvalt, sønderstykket og brændt
140 Smaabørn, havde kastet deres Aske for Vinden.
Anklagerne forelaa skriftligt formulerede den 13. Oktober, da
Forældrene endnu ikke vidste eller kunde vide andet, end at
deres Smaabørn var forsvundne. Først 17. Oktober flk man,
ved Tortur eller ved Løfter, afpresset Prelati og et Par andre
de Vidnesbyrd, i Kraft af hvilke Anklagen fire Dage forinden
allerede var formet.

VI

Ved Forhøret 13. Oktober forkastede Gilles med Harme
Domstolens Retsgyldighed, haanede Dommerne, udtalte
Forbavselse over, at Præsidenten for Rretagnes Parlament kunde
tillade Præster at overvælde ham med saa frygtelige
Beskyldninger. Men da erklærede Bispen og Inquisitoren i Forening
Gilles for sat i Kirkens Ban, og religiøs, som han var,
knækkede Excommunicationen ham aldeles. Den bragte ham til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free