Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Gilles de Rais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
VII
Det ser ud som om Karl VII var vel bekendt med Gilles
de Rais’s Uskyldighed, og som om Frankrigs høje Adel ikke
heller nærede nogen Tvivl om den. Gilles’s Datter Marie
ægtede Prégent de Coétivy, Frankrigs Admiral, og efter hans
Død André de Laval, Admiral og Maréchal af Frankrig.
Familien nedlagde straks Indsigelse mod Dommens Gyldighed,
og der findes alt fra 1442 to kongelige Breve derom. I det
første hedder det, at Gilles de Rais ved sin Fængsling havde
indanket sin Sag for Kongen og Parlamentet, men der var ikke
blevet taget Hensyn dertil; han var bleven dømt til Døden
»utilbørligt og uden Grund«. Kongen meddeler derfor Hertug Frants
den Første, Sønnen af den 1441 døde Johan V., at Dommen
nu appelleres. Det andet kongelige Brev er rettet til
Parlamentets Formand og Raadsherrer, opfordrer dem til en
Undersøgelse af Aarsagerne til Gilles de Rais’s Domfældelse, »da
man har ombragt den salig Gilles, skønt han var uskyldig,
og da flere Ulovligheder har fundet Sted«. Men der skete
Ingenting.
Det er først i vore Dage, at disse Breve er blevne fundne
af Marchegay. Dog den, der tidligst og med overbevisende Kraft
har godtgjort den Mands Uskyldighed, der nu i snart 500 Aar
har været betragtet som Lystmordets Incarnation, det er
Historikeren Salomon Reinach i fjerde Bind af Værket Cultes,
Mythes et Religions.
I næsten 500 Aar har Gilles de Rais staaet for
Menneskehedens Erindring som et Uhyre af den mest bestialske
Sanselyst og Blodtørst. Han synes at have givet Anledning til Sagnet
om Rolf Blaaskæg; han er af Poeter og Romanforfattere
blevet fremstillet som en næsten fantastisk Misdæder, afskyeligere
end de Trolde, der i Eventyrene slagter og æder Smaabørn.
Og saa var han dog kun en stort anlagt, heltemodig Mand,
taprere, finere dannet og mere ødsel end sine Samtidige, Jeanne
d’Arc’s trofaste Vaabenfælle og Beskytter, der fik hendes Skæbne,
overtroisk og uskyldig som hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
