Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Henrik VIII og Anne Boleyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Hertuginde af Alençon. Her blev hun franskdannet og lærte
Frankrigs ypperste Mænd og frie Sæder at kende.
Englands Forhold til Frankrig syntes at skulle forblive godt,
især efter at Henrik og Frants den Første havde bekræftet
deres gode Forstaaelse imod Kejser Karl ved Mødet paa Camp
du drap d’or i 1520. Men da Henriks ledende Raadgiver,
Cardinal Wolsey, haabede ved Hjælp af Kejseren at kunne blive
løftet op paa Pavestolen, indgik England ved et pludseligt
Omslag Forbund med Kejseren imod Frankrig. Da Bruddet
mellem England og Frankrig laa i Luften, maatte Anne Boleyn
i Januar 1522 efter otte Aars Ophold paa fransk Grund vende
tilbage til sit Fødeland. Uden at være i streng Forstand skøn havde
hun en smuk Væxt, en ypperlig Holdning, klar Hud, to store
sorte Øjne, et ualmindelig rigt brunt Haar, et blandt
engelske unge Damer sjælden slagfærdigt Vid og ualmindeligt
Kundskabsforraad. Der var Stil over hendes Væsen. Hun
havde en lille Legemsfejl, en Dobbeltnegl paa en Finger,
hvilken Lyde ikke blot var hendes Misunderinder velkommen,
men i deres Mund stadigt blev til, at hun havde en Finger
for meget; hun benævnedes af velvillige Sjæle kun »Tøjten
med de seks Fingre«, skønt der var intet hun lignede mindre
end en Tøjte, og skønt hendes Hænder var velskabte og fine.
Straks efter at hun, 19 Aar gammel, var vendt hjem, blev
hendes yngre Søster, Mary Boleyn, gift med en af Kongens
Kammerherrer, William Carey, og kom saaledes til at bebo
de kongelige Paladser, saa tidt hendes Mand havde Tjeneste.
Kongen kastede sine Øjne paa den unge Mary. Hun var
karaktersvag og gav hurtigt efter; det var desuden uhørt, at
nogen gjorde Modstand mod Kongens Attraa eller Vilje. Hun
var en blid, sanselig Skabning og ganske mod Sæd og Skik
aldeles uegennyttig. Hun forlangte intet af Kongen for sig
selv. Det var hendes Fader, Thomas Boleyn, der havesyg
og krybende udnyttede Situationen. Han synes først at have
overladt Kongen sin Hustru, derefter at have draget al Fordel
af Kongens Forhold til hans to Døtre. Han blev strax 1522
udnævnt til Skatmester for det kongelige Hus, Senechal og
Jægermester i Tunbridge, Amtmand i Brasted, Intendant i
Penshurst. Han blev Forstander for Parkerne i Thundersley
og i Westwood (1523), Senechal for Swaffham (1524), Pair af
England med Titlen Vicomte af Rochford (1525).
Kongen blev efter sin Vane hurtigt ked af sin
imødekommende Elskerinde og fjernede hende efter kort Tids Forløb
fra Hoffet. Ikke længe efter afløste Søsteren Anne den For-
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
