Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Aurora Königsmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
var gifte med andre høje Herrer. De var dristige og kloge;
de var i Reglen i Forlegenhed for Penge; de var næsten alle
Nomader og saa allesammen godt ud.
Maria Aurora Königsmark var ikke blot meget smuk, men
havde en lille poetisk Aare, skrev Vers paa Svensk, Tysk og
Fransk. Hun var skabt til at glimre ved Hoffer, og hendes
Poesi var oftest Hofpoesi i Datidens Stil.
Aurora Königsmark har havt en Ungdomskærlighed, da hun
som Debutantinde i Livet gjorde Lykke ved Karl XI’s og
Ulrikke Eleonores Hof. Der findes Breve, af hvilke dette
utvetydigt fremgaar. Hun har knyttet sig til Friherre Claes Gustaf
Horn, hendes Jævnaldrende, saavidt skønnes kan, en Sværmer
og Poet, med hidsigt Blod og svag Karakter, hvem en haard
og uretfærdig Skæbne lagde øde.
I Aaret 1684, da Maria Aurora var 22 Aar gammel, Friherre
Horn 21, fandt der et Sammenstød Sted mellem ham og hans
ældre Bekendt, Friherre, Oberstløjtnant Sparre, som nær havde
ført til en Kamp med dragne Klinger, hvad efter den nye
Duellov da drog de værste Følger efter sig. Ved denne
Lejlighed var Horn den Forurettede. Sagen blev forligt, om end
med Vanskelighed.
Dog to Maaneder efter saa den hevngerrige unge Herre sit
Snit til at tilføje Axel Sparre et Stokkeslag, og dermed var
hans Skæbne afgjort. Han maatte fly af Landet, dømt som
han var til at miste Haanden, Æren, Livet og al sin Ejendom.
Fra nu af var han tabt for Aurora, skønt hun visselig ikke
opgav ham og skønt han søgte hende, hvor han formaaede.
Men som landsforvist Flygtning forfaldt han til Lediggang og
Laster, til Spil og Udskejelser, saa han, som Sti Høg hos
Jacobsen, til sidst forsumpede. Sidste Gang (i 1708) de to
fordums Elskende mødtes, 24 Aar efter Horns Sammenbrud i
Sverig, søgte han kun Aurora for at tigge hende om den Sum,
40 Thaier.
At hun lærte den Fyrste at kende, til hvem hendes Navn
er forbleven knyttet, beroede paa hendes lidt yngre Broder
Philips sørgelige Skæbne. Han var 4. Juli 1694 sporløst
forsvundet. Efter som en ægte Königsmark, smuk, dristig og
ødsel, at have glimret i Dresden, Venedig, Madrid og
Versailles, var han ankommen til Kurfyrsten af Hannovers Hof,
hvor den regerende Hertug Ernst August og dennes Søn,
Arveprinsen Georg Ludwig (den senere George I af England) havde
hver sin Hustru, de ikke skøttede om, medens Faderen havde
en Grevinde Piaten og Sønnen dennes noget yngre Søster til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>