Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Georg af Kappadokien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
kelighed, der ligger til Grund for den poetisk og kunstnerisk
uforglemmelige Figur, der i femten Hundrede Aar har betaget
Kristenhedens Indbildningskraft. Vi har de Samtidiges
Vidnesbyrd: Gregor af Nazians, Eusebios af Kaisareia, den hellige
Athanasius, den hedenske Historiker Ammianus Marcellinus,
Vidnesbyrd, der i sin Tid samledes af Gibbon, i vore Dage
er drøftede af Genueseren Orlando Grosso.
Den senere Helgen blçv født i Epifania i Kilikien i en
Garvers Bod. Han var jævne Folks Barn. Men denne simple
Fødsel hindrede ikke, at det overdroges ham som voxen
Mand at forsyne den Hær med Flæsk, som stod under
Præfekturet i Ægypten. Han hørte, som man ser, ikke under
Kavalleriet, men under Intendanturen, og var udsat for de
professionelle Fristelser, der opstaar hos de Leverandører til
en Hær, som nærer en heftig Kærlighed til Vinding. Den
unge Mand bukkede under for disse Fristelser; han snød paa
Flæsket. Han gjorde det saa grovt, at det kom den for
Troppernes Vel nidkære Kejser Constantin for Øre, og denne havde
fra da af et vaagent Øje med den upaalidelige Forvalter af
Hærens Viktualie-Forplejning.
Det var den Gang Regeringens Skik, at man i nogen Tid
lod en saadan utro Embedsmand mæske sig for saa paa én
Gang at fange ham i et Net og tvinge ham til at give alt det
ulovligt tilegnede tilbage. Saaledes gik det Georg fra
Kappa-dokien omtrent ved det Aar 333. Han blev nødsaget til at
flygte fra Retsforfølgelsen, medens Justitsen inddrog hans Bytte.
Alt flk den dog ikke fat paa; han synes ikke at være bleven
nogen helt fattig Mand.
Han ændrede sin Levevis, blev eller lod meget religiøs og
sluttede sig med stor Begejstring til Arius’s Kætteri. Dette gik
ud paa, at Jesu Væsen ikke var ens, men beslægtet, med Gud
Faders. Spørgsmaalet ens eller beslægtet spaltede jo det hele
fjerde Aarhundrede i to Lejre. Kappadokieren synes paa den
Tid at have samlet sig et forholdsvis stort Bibliotek af
filosofisk, teologisk og historisk Indhold; thi vi ser, at efter hans
Død Kejser Julianus Apostata, der var Bogelsker, var ivrig for
at erhverve det. Da Constantin snart fulgtes paa Tronen af
Constans, var Enighed med Arius og Uenighed med den
rettroende Athanasius et udmærket Middel for Georg af
Kappa-dokien til at vinde Kejserens Bevaagenhed, eftersom denne
selv var Arianer.
Paa den Tid indtog Athanasius, hvem Kirken den Dag i
Dag regner til sine Fædre, Sædet som Patriark i Alexandria
Georg Brandes: Napoleon og Garibaldi. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>