Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Adrien Hébrard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
tigste Dagsnyt som med de formentlig bedst skjulte
Regerings-handlinger og Finansoperationer.
Han var af de faa Mænd, der omtaltes med Entusiasme
endog af dem, der misbilligede hans Blads Standpunkt i
udenrigske Spørgsmaal og i Kolonialsager, hvor jo Mange med
Rette beklagede Tardieu’s Holdning og mistænkte hans
Uegennyttighed. Det staaende Ord om den gamle Mand var: »Ja,
han er henrivende«.
Han havde den Ejendommelighed, at Indfaldene hos ham
krystalliserede sig i slaaende Vendinger af uforglemmeligt
Fynd, saa de løb fra Mund til Mund i Paris. Mange Gange
kunde man høre ham selv sige dem; i talrige Tilfælde blev
imidlertid den slaaende Ytring tillagt ham (som i gamle Dage
i Danmark Wessel), skønt han aldrig havde sagt den.
For at give en Forestilling om Arten af dette Vid, blot
hans Svar til en bekendt Skuespillerinde, der i mange Aar
har staaet i nær Forbindelse med en endnu mere bekendt
Dramatiker. Alle Parisere véd, at deres Samliv er stormfuldt;
snart kysses de, snart slaas de.
Skuespillerinden beklagede sig en Dag til Hébrard over sin
Vens haardhændede Brutalitet. — »Saa forlad ham!« — Jeg
sætter altfor megen Pris paa hans Aand; jeg er forelsket i hans
Vid. — »Ogsaa jeg holder af Pølse«, svarte Hébrard; »men
jeg lever ikke derfor med Svinet.« (Moi aussi j’aime le boudin,
mais je ne vis pas avec le cochon.J
Denne Ytring er paalidelig nok. Jeg har selv hørt den.
Men mange af de Udsagn, der blot tillagdes ham, var saa
morsomme, at han ikke nænnede en Afvisning af Paterniteten.
Adrien Hébrard var af de Stilfærdige i Landet, han talte
altid sagte, med halv Stemme; man anstrengte sig ved et
Bord for at høre ham. Han var ingen Handlingens Mand.
Han repræsenterede nogle Aar sin Fødeby, Toulouse, i Senatet;
men han talte næsten aldrig fra Senatets Talerstol. Han
foretrak den Indflydelse, han i det Skjulte udøvede som et stort
politisk Blads Redaktør.
Saa gammel han var, han var ikke mindre yndet af
Kvinder end af Mænd. Naar hans Veninder skemtede med ham
desangaaende, kunde han om en eller anden ung smuk Kvinde
undvigende svare: »Jeg er hende taknemmelig, fordi hun
skænker mig den Illusion, at jeg endnu er ung.« En af hans
unge Beundrerinder udførte for et godt Aarstid siden paa
staaende Fod en lille Lerbuste af ham, der straalede af Liv.
Øjnene syntes at smile under de svære Bryn. Den gik fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
